Hovedretter

Sauté af svinekød og asparges

Ugens tirsdagsopskrift er sauté af svinekød og asparges. Få opskriften her

Nem sommerret – emmer af luksus på en tirsdag.

Sauté af svinekød og asparges til 2 personer (30 min)

Ingredienser
1½ dl perlebyg
1 spsk. olivenolie
salt

Sauté:
1 bundt asparges, ca. 250 g
½ bundt forårsløg
300 g svinekød i terninger
olivenolie
2 fed hvidløg i tynde skiver
salt og peber
½ dl vand
2 spsk. smør
2-3 spsk. citronsaft
2 håndfulde ærteskud

Opskrift - Sådan laver du sauté af svinekød og asparges

1. Skyl perlebyggen, og kog den mør i rigeligt vand, det tager 15-20 minutter. Dræn overskydende vand fra, og smag byggen til med olivenolie og salt.
2. Knæk den nederste ende af aspargesene, og kassér den. Skær aspargesene i skrå skiver. Skyl forårsløgene grundigt, og skær dem i skrå skiver.
3. Steg kødet i olie i en varm, dyb pande. Lad det brune godt; kom hvidløg ved, og krydr med salt og peber. Kom asparges og forårsløg ved, og lad det stege i ca. ½ minut. Kom vand, smør og citronsaft ved, og lun det igennem. Tjek, at kødet er tilberedt – smag til, og servér straks toppet med ærteskud og med perlebyg til.

OBS! Salt gerne fisk til onsdag.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

MANDAG: Oksespyd med chiliolie og fennikelsalat - Få opskriften her

ONSDAG: Rimmet havkat med sommermos - Få opskriften her

TORSDAG: Spinat-frittata med pecorino - Få opskriften her

FREDAG: All-in-one-kylling med peberfrugt - Få opskriften her