Anders Schønnemann
Hovedretter

Salat med røget makrel og grønne bønner

Ugens torsdagsopskrift er salat med røget makrel og grønne bønner. Få opskriften her

Salat med røget makrel og grønne bønner til 2 personer (20 min)

Simpel hverdagsmad, der smager fantastisk og er sund!

INGREDIENSER
150 g grønne bønner
1 dl vand + salt

SALAT
1 røget makrel
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. flydende honning
2 spsk. mild eddike
3-4 spsk. olivenolie
200 g babyspinat
salt og peber
masser af høvlet parmesan

TILBEHØR
evt. groft brød eller ristet rugbrød

Opskrift - sådan laver du salat med røget makrel og grønne bønner

1. Nip enderne af bønnerne, og damp dem i kogende, saltet vand i 3-4 minutter. De må ikke være rå. Skyl dem kort i koldt vand.

2. Pluk makrellen, og kassér skind og ben. Rør sennep, honning, eddike og olie sammen. Skyl spinaten, og slyng den tør, eller tør den på et rent viskestykke.

3. Vend spinat og bønner med dressingen lige inden servering. Krydr salaten med salt og peber, og top med makrel og parmesan. Servér straks, evt. med brød til.

TIP: Du kan også komme kogte korn eller kogte kartofler i salaten, hvis du vil have den mere mættende.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

MANDAG: Blød polenta med grillet steak og gremolata - Få opskriften her

TIRSDAG: Pasta med svampe og parmesan - Få opskriften her

ONSDAG: Svinekoteletter med majs og estragonsmør - Få opskriften her

FREDAG: All-in-one-kylling & fennikel - Få opskriften her