Hovedretter

Rød risotto

Risotto lavet på rødvin er måske ikke den smukkeste ret, du kan sætte på bordet, men smagen ... uhm! Jeg fik den serveret ved smukke Lago di Como, og med den udsigt var det ikke svært at nyde maden







(hovedret til 2-3 personer/forret til 4)
1 lille skalotteløg, finthakket
1 lille kvist rosmarin
eller timian
1½ spsk. olivenolie
2½ dl risottoris (Aborio-)
2½ dl let italiensk rødvin
ca. 8 dl hønse-
eller kalvebouillon
20 g smør
1 dl friskrevet parmesan
1 lille radicchio, fintsnittet
salt og kværnet peber
PYNT:
3-4 tynde skiver ristet
parmaskinke
Hak løg og krydderurter, og svits dem i 2 minutter i olien, uden at de tager farve. Skyl risene i en si, og rør dem i. Rør, til de er blanke. Hæld rødvinen over, og bliv ved med at røre. Hav den kogende/varme bouillon parat i en kande. Hæld den i gryden, lidt ad gangen, hver gang risene begynder at se tørre ud. Fortsæt, til det meste er brugt, og risen er mør (15-20 minutter). Rør hele tiden. Konsistensen skal være ret cremet. Kom smør, parmesan og fintsnittet salat i til sidst. Sluk, og smag til med salt og peber.
Rist skinken på en tør pande penslet med olie. Læg den til afdrypning på køkkenrulle. Brug den som pynt på risottoen.

Læs mere om: