Hovedretter

Rispilaf med nødder og barbecueschnitzler

I denne uge står den på lækre retter fyldt med vitaminer og energi. Her får du opskriften på rispilaf med nødder og barbecueschnitzler

Rispilaf med nødder og barbecueschnitzler til 4 personer (30 min/ovntid 10 min)

Rispilaffen kan spises som tilbehør til andet kød eller som kold frokostsalat.
 
INGREDIENSER
3-4 skinkeschnitzler 
eller koteletter uden ben
salt og friskkværnet peber
et drys tørrede chiliflager
olie til stegning
2 spsk. barbecuesauce
1 spsk. sojasauce
 
RISPILAF
1 løg
1-2 fed hvidløg
1 gul peberfrugt
3 stængler bladselleri
6 tørrede abrikoser
2 spsk. olie til stegning
2 tsk. karry
1 tsk. gurkemeje
3 dl basmatiris
6 dl hønse- eller grøntsagsbouillon
 
TIL SERVERING
50 g cashewnødder
frisk koriander eller mynte
 

Opskrift -sådan laver du rispilaf med nødder og barbecueschnitzler

 
1. Rispilaf: Skær alle grøntsagerne ud i fine terninger og abrikoserne i små stykker. Svits det hele i olie i en bred gryde. Drys krydderierne over, og svits videre i 1 minut. Rør risene i, og tilsæt bouillon. Lad det hele simre under låg i 20 minutter, til risene er møre.
 
2. Dup kødet tørt, og krydr med salt, peber og chiliflager. Brun kødet hurtigt på begge sider, og læg det i et lille ovnfast fad. Bland barbecuesauce og sojasauce, og hæld det over kødet. Sæt fadet i en 200° varm ovn ca. 10 minutter, evt. med grill de sidste 5 minutter.
 
3. Servering: Rør risene igennem, og smag til. Anret med kød skåret i brede stykker på tværs, og drys med cashewnødder og krydderurt.
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Krydrede kødboller i chili-tomat-sauce - Få opskriften her

Oksesteaks med lilla løgkompot - Få opskriften her

Ovnbagt fisk med to slags rødbeder - Få opskriften her

Lynstegte grøntsager i wok - Få opskriften her