Ramsløg kaldes også vild hvidløg, og de grønne blade smager og dufter da også heftigt af hvidløg. De gror som ukrudt netop nu, så det er bare med at komme ud og plukke løs.
Tirsdag, 28. april 2020 - 10:49 - af Timm Vladimir. Foto: Columbus Leth
Opskrift - sådan laver du pizza med hvide asparges og ramsløgpesto
Pizzadej: Rør gæren ud i vandet i en skål, og tilsæt salt og olie. Tilsæt mel lidt ad gangen, og ælt dejen i cirka 10 minutter. Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse på køkkenbordet.
Pesto: Skyl og tør ramsløgsbladene, og blend dem med olie, pinjekerner og parmesan. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Pizzadej, fortsat: Tænd ovnen på 250°, og lad en bageplade, eventuelt med en pizzasten, varme op i ovnen. Del dejen i 2 stykker. Rul dejene tyndt ud på hvert sit stykke bagepapir.
Topping: Skyl og skræl de hvide asparges, og skær dem i mindre stykker. Bryd mozzarellaen i mindre stykker, og fordel asparges og mozzarella på pizzaerne. Bag pizzaerne i ovnen i 6-8 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Servering: Dryp pestoen over pizzaerne, og top med burrata og rucola.
Tænd ovnen på 80°. Skyl og tør ramsløgsbladene. Kør ramsløg og salt i en foodprocessor, til bladene er findelte. Fordel blandingen på en bageplade med bagepapir, og bag i 2-3 timer, til blandingen er helt tør.
Opskrift - sådan laver du gratinerede kammuslinger med ramsløgmayo
Tænd ovnen på grillfunktion. Læg kammuslingerne i et ovnfast fad. Skyl og tør ramsløgsbladene, og hak dem fint. Riv Vesterhavsosten groft. Rør ramsløgsblade, ost, rasp og smør sammen i en skål, og fordel blandingen over kammuslingerne. Sæt fadet i ovnen i 6-8 minutter, til toppingen er smeltet og har taget farve.
Ramsløgsmayo: Skyl og tør ramsløgsbladene, og læg dem sammen med æggeblomme, æg, sennep og sherryeddike i et stavblenderglas. Sæt stavblenderen i glasset uden at tænde. Hæld olien over, start stavblenderen, og blend forsigtigt mayonnaisen sammen. Smag til med salt, peber og eventuelt ekstra eddike.