tærte
Hovedretter

Polenta-tærte med spinat og gedeost

Udskift den klassiske tærtebund med polenta: Majsgrøden bliver dejligt sprød i ovnen! Her får du opskriften på polenta-tærte med spinat og gedeost

Forberedelsestid: 40 min
Tilberedelsestid: 50 min
Tid i alt: 1 t og 30 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

150 g polenta
½ l vand
½ tsk. salt
1 spsk. olivenolie + lidt til smøring af formen
1 springform, 24 cm i diameter

KARAMELLISEREDE RØDLØG

4 rødløg
2 spsk. smør til stegning
3 spsk. balsamicoeddike
1 spsk. ahornsirup
1 knsp. salt

ÆGGEFYLD

5 æg
1 dl cremefraiche 18 %
salt og friskkværnet peber
200 g frisk spinat
1 tsk. smør til stegning
1 rulle frisk gedeost

TIL SERVERING

1 håndfuld frisk rosmarin

Opskrift - sådan laver du polenta-tærte med spinat og gedeost 

1. Tænd ovnen på 200°. Beklæd bunden af springformen med bagepapir, og smør papiret med olivenolie. Bring vandet i kog i en gryde, og drys polentagrynene i under konstant piskning, så det ikke klumper. Lad grynene koge ved svag varme under låg i 20 minutter. Tilsæt salt og 1 spsk. olivenolie. Smør polentagrøden ud i et jævnt lag i bunden af springformen og op ad siderne, så grøden danner en tærtebund. Bag den i ovnen i 20 minutter, til overfladen er gylden.
 
1. KARAMELLISEREDE RØDLØG: Pil rødløg, og skær dem i skiver. Steg dem i smør på en pande, til de får lidt farve. Tilsæt balsamico og sirup under omrøring. Krydr med salt. Tag panden af varmen, når al væde er væk.
 
2. ÆGGEFYLD: Pisk æg, cremefraiche, salt og peber sammen i en skål. Skyl og tør spinaten, steg den i smør på en pande i et par minutter, og vend den i æggemassen. Fordel ægge-spinat-blandingen over den forbagte polentabund. Top med karamelliserede rødløg og skiver af gedeost. Bag tærten i ovnen i ca. 30 minutter, til æggemassen har sat sig. Pynt med frisk rosmarin, og servér.
 
TIP: Når du laver tærtebund af polenta, slipper du for at arbejde med mørdej og kagerulle.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Hverdags-stjerneskud – Få opskriften her

Tirsdag: Kylling i kokos-karry – Få opskriften her

Onsdag: Ærtesuppe med bacon og mandler – Få opskriften her

Fredag: Lammekoteletter med butterbean-dip og ristet gulerodssalat – Få opskriften her