pizza
Hovedretter

Polenta-pizza med svampe og bresaola

Prøv at udskifte den klassiske pizzadej med en sprød bund af polenta. Det smager vidunderligt, og der er nul hævetid. Her får du opskriften på polenta-pizza med svampe og bresaola

Polenta-pizza med svampe og bresaola 

Tid: 30 minutter. Ovntid: 30 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
300 g polenta (majsgryn)
1 l vand
25 g parmesan
salt og friskkværnet peber
2 spsk. olivenolie
 
 
TOPPING
500 g svampe, f.eks. champignoner eller portobello
1 spsk. smør til stegning
2 rødløg
salt og friskkværnet peber
balsamicoeddike
500 g frisk mozzarella
70 g bresaola
frisk timian
50 g rucola
 
PRØV OGSÅ: Fladbrøds-pizza med græskarsauve og italiensk pølse
 

Opskrift - sådan laver du polenta-pizza med svampe og bresaola 

 
1. Tænd ovnen på 200°. Bring vandet i kog, og drys polentagrynene i gryden under konstant piskning, så det ikke klumper. Lad grynene koge ved svag varme under låg i 20 minutter, og smag grøden til med parmesan, salt og peber. Beklæd 2 bageplader med bagepapir, og pensl papiret med olie. Smør polentagrøden ud i et jævnt lag som 2 pizzabunde. Bag polentabundene i ovnen i ca. 20 minutter, indtil de er flot gyldne.
 
2. TOPPING: Rens svampene, og skær dem i skiver. Rist dem i smør på en pande i et par minutter. Pil løgene, skær dem i både, og bland dem med svampene på panden. Krydr med salt og peber, og steg, indtil løgene bliver bløde, og svampene gyldne. Tilsæt balsamicoeddike, og vend rundt, så væden fordamper. Tag panden af varmen.
 
3. Svip forsigtigt polentabundene om, så de har bunden opad. Fordel mozzarella over i mindre stykker, og top med de stegte svampe og løg. Bag pizzaerne i ovnen i ca. 10 minutter, til osten er smeltet og gylden. Top med bresaola og timian, og servér sammen med frisk rucola.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

 

Mandag: Linseburger med chilimayo – Få opskriften her

Tirsdag: Dampet torsk med perlespelt og broccoli – Få opskriften her

Torsdag: Svinekæber med polenta og ristet rosenkål – Få opskriften her

Fredag: Mexicansk kyllingesuppe – Få opskriften her