Hovedretter

Pastinakbøffer med rosenkålsslaw

Jeg lover, at du glemmer at savne kød, når du smager disse saftige grøntsagsbøffer med pastinak. Her får du opskriften på pastinakbøffer med rosenkålsslaw

Pastinakbøffer med rosenkålsslaw 

Tid: 30 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
300 g pastinakker
30 g parmesan
1 fed hvidløg
1 løg
2 æg
1 dl finvalsede havregryn
salt og friskkværnet peber
smør og/eller olie til stegning
 
 
ROSENKÅLSSLAW
500 g rosenkål
2 æbler
2 dl cremefraiche 18 %
2 tsk. honning
1 spsk. dijonsennep
salt og friskkværnet peber
 
Forkæl dig selv og få femina leveret hver uge. Køb et abonnement her
 
PRØV OGSÅ: Blomkåls-bøffer med spicy dressing og quinoa-tabbouleh
 

Opskrift - sådan laver du pastinakbøffer med rosenkålsslaw 

 
1. ROSENKÅLSSLAW: Fjern de yderste blade på rosenkålen, og skær bunden af. Snit de små kålhoveder i helt fine skiver fra top til bund. Skyl og skær æbler i papirtynde skiver uden kernehus. Bland snittet rosenkål og æble i en skål. Rør en dressing af cremefraiche, honning, sennep, salt og peber, og vend den i rosenkålsblandingen. Sæt på køl indtil servering.
 
2. Skræl pastinakkerne, og riv dem på den grove side af et rivejern. Riv parmesan fint. Pil og pres hvidløget. Pil løget, og riv det. Rør pastinak, parmesan, hvidløg, løg, æg, havregryn, salt og peber sammen til en fars. Form bøffer af farsen, og steg dem i smør og/eller olie på en varm pande, til bøfferne er faste.

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Grøntsagslasagne med aubergine og mozzarella – Få opskriften her

Tirsdag: Fyldte peberfrugter med bulgursalat – Få opskriften her

Torsdag: Spaghetti med ærtepesto og laksebacon – Få opskriften her

Fredag: Fyldt kyllingebryst og perlebygsalat med bagte vindruer – Få opskriften her