kalveschnitzel
Hovedretter

Paneret kalveschnitzel med spaghetti og fennikelsalat

Madplan for uge 33: Ugens mandagsopskrift er paneret kalveschnitzel med spaghetti og fennikelsalat. Få opskriften her

Paneret kalveschnitzel med spaghetti og fennikelsalat til 4 personer

Er tiden knap, eller vil du spare på kalorierne? Så spring paneringen over, og steg blot schnitzlerne i lidt fedtstof. 
 
Tid: 30 minutter. 
 
DET SKAL DU BRUGE
4 kalveschnitzler
2 æg
100 g rasp
salt og friskkværnet peber
1 spsk. smør + 1 spsk. olie til stegning
 
FENNIKELSALAT
1 fennikel
1 squash
1 rødløg
1 lille bundt basilikum
6 spsk. olivenolie
saft af 1 citron
 
TILBEHØR
400 g fuldkornsspaghetti
 

Opskrift - sådan laver du paneret kalveschnitzel med spaghetti og fennikelsalat.

 
1. Tilbehør: Kog spaghettien efter anvisningen på pakken. Hæld vandet fra, og hold spaghettien varm.
 
2. Pisk æggene sammen i en dyb tallerken. Bland rasp, salt og peber i en anden dyb tallerken. Vend schnitzlerne i æg og herefter i rasp, og steg dem i smør og olie på en pande i ca. 3 minutter på hver side.
 
3. Fennikelsalat: Skyl fennikel og squash, og skær dem i meget tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Pil løget, og skær det i helt tynde skiver. Hak basilikum. Rør olie og citronsaft sammen, og hæld det over salaten. Vend det hele godt sammen, og servér salaten som tilbehør til schnitzler og friskkogt spaghetti, og servér straks sammen med schnitzler og salat.
 
TIP: Tag schnitzlerne ud af køleskabet, ca. 30 minutter før de skal steges.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Marinerede kyllingelår med kartofler og råkostsalat - Få opskriften her

Onsdag: Stegt makrel med blomkål og bulgur - Få opskriften her

Torsdag: Frittata med chorizo og kartofler med spinatsalat - Få opskriften her

Fredag: Flanksteak med jordskokpuré og bønnesalat - Få opskriften her