One pot-pasta med tomater, chorizo og basilikum
Hovedretter

One pot-pasta med tomater, chorizo og basilikum

Spar på arbejdsindsats og opvask ved at tilberede aftensmaden i en enkelt gryde. Her får du opskriften på one pot-pasta med tomater, chorizo og basilikum

Tid i alt: 25 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

100 g tørret chorizo
1 løg
1 fed hvidløg
250 g cherrytomater
2 spsk. hakkede soltørrede tomater i olie
400 g tørret pasta, f.eks. tagliatelle
1 dåse hakkede tomater
1 potte frisk basilikum
6½ dl grøntsagsbouillon
½ dl piskefløde
1 tsk. tørret oregano
½ tsk. sukker
Salt og peber

TIL SERVERING

25 g friskrevet parmesan
Lidt frisk basilikum

Opskrift - sådan laver du one pot-pasta med tomater, chorizo og basilikum

 
1. Skær chorizo i tern. Pil og hak løg og hvidløg. Skyl og halvér cherrytomaterne. Lad chorizo, løg, hvidløg og cherrytomater koge op i en stor gryde sammen med resten af ingredienserne, så pastaen falder sammen i gryden. Rør rundt, sæt låg på gryden, og lad retten småkoge i 10-12 minutter, til pastaen er mør.
 
2. Servering: Servér pastaretten med friskrevet parmesan og basilikumblade på toppen.
 
TIP: Retten kan nemt laves vegetarisk ved at udelade chorizo. Tilsæt evt. lidt røget paprika.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Kylling i karry med æble og spidskålssalat - Få opskriften her

Tirsdag: Grov spinattærte med laks og pinjekerner - Få opskriften her

Torsdag: Ærtesuppe med bacon og ærteskud - Få opskriften her

Fredag: Klassisk lasagne med blandet grøn salat - Få opskriften her