Hovedretter

Muslinger med nudler og bønner

Ugens tirsdagsopskrift er muslinger med nudler og bønner. Få opskriften her

Muslinger med nudler og bønner til 2 personer (25 min)

Ofte sælger supermarkederne virkelig flotte blåmuslinger. Eller køb dem hos fiskehandleren. Her er de dejlige muslinger i en asiatisk inspireret forklædning.
VIGTIGT: Kassér alle muslinger, der ikke åbner sig under tilberedningen!
 
INGREDIENSER
ca. 100 g nudler
1 kg blåmuslinger
2 spsk. fintsnittet ingefær
2 fed hvidløg i tynde skiver
1 stilk citrongræs
150 g grønne bønner
lidt olie
1 dl hvidvin
1½ dl vand
1 rødløg i tynde både
2 spsk. fiskesauce
limesaft
plukket koriander
1 rød chili (eller efter smag) 
i tynde strimler
 
Opskrift - sådan laver du muslinger med nudler og bønner
 
1. Kog nudlerne. Rens muslingerne, og kassér alle åbne muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem mod bordet.
 
2. Sautér ingefær, hvidløg, citrongræs og bønner i lidt olie i en stor, varm gryde i 2-3 minutter, uden at de tager farve. Tilsæt muslingerne, og lad dem varme med kort. Hæld hvidvin og vand på, og lad muslingerne dampe i et par minutter eller 3-4 under låg. Ryst dem undervejs. Tilsæt løg efter 1-2 minutter. Smag væden til med fiskesauce og lime. Vend nudler i, og servér straks muslingerne med koriander og chili.
 
VIGTIGT: Kassér alle muslinger, der ikke åbner sig under tilberedningen!