musaka
Hovedretter

Musaka med græsk salat

Musaka er et lækkert græsk alternativ til den populære italienske lasagne. Her får du opskriften på musaka med græsk salat

Musaka med græsk salat 

Tid: 40 minutter. Ovntid: I alt 55 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
500 g hakket lammekød
2 løg
3 fed hvidløg 
1 spsk. olivenolie til stegning
1 tsk. kanel
1 tsk. allehånde
½ spsk. tørret timian
½ spsk. tørret rosmarin
2 spsk. tomatpuré
2 dl rødvin 
salt og friskkværnet peber
 
 
AUBERGINESKIVER
2 auberginer
1 spsk. olivenolie
½ tsk. salt
 
BECHAMELSAUCE
2 spsk. smør
2 spsk. hvedemel
6 dl sødmælk
100 g parmesan
1 knsp. friskrevet muskatnød
salt og friskkværnet peber
2 æg
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
SALAT
50 g rucola
1 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamicoeddike
salt og friskkværnet peber
1 glas kalamataoliven
100 g feta
groft brød
 
PRØV OGSÅ: Musaka med stegte tomater
 

Opskrift - sådan laver du musaka med græsk salat

 
1. Tænd ovnen på 200°. Pil og hak løg og hvidløg. Svits dem i olie i en gryde, til de er klare. Tilsæt lammekød og krydderier, og brun kødet. Tilsæt tomatpuré og rødvin, og krydr med salt og peber. Lad kødsaucen simre under låg.
 
2. AUBERGINESKIVER: Skær auberginer i 1 cm tykke skiver på langs, og fordel dem på bageplader beklædt med bagepapir. Pensl skiverne med olie, drys med salt, og bag dem i ovnen i 10 minutter, til de er let gyldne og møre.
 
3. BECHAMELSAUCE: Smelt smør i en gryde, og pisk mel i. Rør mælk i, lidt ad gangen, til saucen er jævn og cremet. Tilsæt friskrevet parmesan, muskatnød, salt og peber, og rør i saucen, til osten er smeltet. Tag gryden af varmen, og lad saucen køle lidt af, inden æggene piskes i.
 
4. Saml musakaen i et ovnfast fad. Start med et lag kødsauce, dernæst et lag aubergineskiver og bechamelsauce, og gentag, til saucen er brugt op. Sæt fadet i ovnen i 45 minutter.
 
5. SALAT: Skyl rucola, og dryp olie og balsamico over. Kværn salt og peber over, og top med oliven og smuldret feta. Servér til musakaen sammen med groft brød.
 
Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Cannelloni med spinatfyld og ricotta – Få opskriften her

Tirsdag: Kyllingelår og helstegt græskar med pesto – Få opskriften her

Onsdag: Minestronesuppe – Få opskriften her

Torsdag: Røstipande med røget laks – Få opskriften her

Læs mere om: