Hovedretter

Mørbrad med oliven og nøddefyld

Mørbraden er et fint stykke kød, næsten uden fedt. Derfor skal det også steges nænsomt og meget gerne med lidt gode smagsgivere ved. Her er det fyldt med oliven, mandler og persille og pakket ind i lufttørret skinke

Kødet præsenterer sig også godt på buffeten og kan spises både varmt, lunt og koldt. Lav en grøntsagssalat til, og smag den til med sherryvineddike, så det får et strejf af det spanske.

(4-6 personer)
2 svinemørbrader
8 tynde skiver parma- eller serranoskinke
100 g grofthakkede smuttede mandler
100-150 g grønne oliven, grofthakkede
2-3 spsk. hakket persille
olie til stegning
salt og kværnet peber

TILBEHØR:
frisk bønnesalat med sherry-vinaigrette, grove kartoffelbåde i ovn, grøn blandet salat

Puds mørbraderne fri for sener. Skær et langt snit på langs, og bred kødet ud. Skær flere små snit, så det ligger så fladt som muligt. Bred 4 skiver skinke ud på et bræt, og læg kødet ovenpå (se billedet ovenfor). Hak mandler, oliven og persille, og bland det sammen. Læg et lag på kødet, og fold/rul det sammen med skinken omkring som en roulade (snør den evt. med bomuldssnor, men det er ikke nødvendigt). Brun dem på alle sider i lidt olie på panden, og krydr med salt og peber. Steg kødet færdigt i en 200° varm ovn i ca. 20-25 minutter alt efter tykkelse (tryk på mørbraden, den skal give lidt efter, men ikke være blød). Lad kødet trække i 10-15 minutter, og skær det i skiver.
Servér med det valgte tilbehør.

RELEVANTE LINKS

Hellefisk med asparges
Hellefisk med
asparges
Madplan til
hele ugen
Køb i femina-
shoppen.dk
Læs mere om: