kyllingelår
Hovedretter

Marinerede kyllingelår med kartofler og råkostsalat

Madplan for uge 33: Ugens tirsdagsopskrift er marinerede kyllingelår med kartofler og råkostsalat. Få opskriften her

Marinerede kyllingelår med kartofler og råkostsalat til 4 personer

Du sparer både tid og opvask, når du tilbereder (næsten) hele middagen i ét fad. 
 
Tid: 30 minutter. Ovntid: 40 minutter.
 
DET SKAL DU BRUGE
8 kyllingeunderlår
 
HVIDLØGSMARINADE
2 fed hvidløg
1 spsk. fennikelfrø
salt og friskkværnet peber
3 spsk. olivenolie
 
OVNSTEGTE KARTOFLER
1 kg små kartofler
4 spsk. sorte oliven
salt og friskkværnet peber
 
RÅKOSTSALAT
200 g bolsjebeder
200 g glaskål
1 lille bundt purløg
saft af ½ citron
2 spsk. olivenolie
salt og friskværnet peber
 
TIL SERVERING
1 bundt bredbladet persille
skal af 1 usprøjtet citron
 

Opskrift - sådan laver du marinerede kyllingelår med kartofler og råkostsalat

 
1. Ovnstegte kartofler: Tænd ovnen på 200°. Skrub kartoflerne, og læg dem i en bradepande sammen med oliven. Krydr med salt og peber.
 
2. Hvidløgsmarinade: Pil hvidløgene, og knus dem i en morter sammen med fennikelfrø, salt, peber og olie. Massér hvidløgsmarinaden ind i kyllingelårene. Læg kyllinge-lårene oven på kartoflerne i bradepanden, og bag det hele i ovnen i 40 minutter, eller til kartoflerne er møre, og kyllingekødet er gennemstegt.
 
3. Råkostsalat: Skræl bederne. Skyl glaskålen. Skær beder og glaskål i meget tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Læg skiverne i en stak, skær dem i tynde stave med en kniv, og læg dem i en skål. Hak purløg, og vend det i salaten sammen med citronsaft, olie, salt og peber.
 
4. Servering: Skyl og hak persillen fint. Riv citronskallen fint. Vend det rundt med de færdigstegte kyllingelår og kartofler, og anret det hele på et fad. Servér med råkostsalat til.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Paneret kalveschnitzel med spaghetti og fennikelsalat - Få opskriften her

Onsdag: Stegt makrel med blomkål og bulgur - Få opskriften her

Torsdag: Frittata med chorizo og kartofler med spinatsalat - Få opskriften her

Fredag: Flanksteak med jordskokpuré og bønnesalat - Få opskriften her