pokébowl
Hovedretter

Maholo poké bowl

En af tidens største takeaway-trends er de farverige hawaianske pokébowls, der består af frisk fisk, grøntsager, ros og en japanskinspireret dressing. Men du kan også selv lave den sunde ret derhjemme – det er ganske nemt. Her får du opskriften på Maholo bowl med laks, edamamebønner og rød spidskål fra MyPoké.

Antal personer: 4

Mahalo bowl:

400 g. rismix (300 g. brune ris, 10 g. quinoa)
6 cl. sushi zu (ris eddike).
240 g. laks (til sushi)
80 g. rød spidskål
180 g. edamame bønner
4 g. sorte sesamfrø
80 g. sukkerærter
40 g. radise
40 g. ørredrogn
8 g. shiso-urt
4 stk. spiselige blomster

Miso-lime dressing:

6 spsk. sød hvid miso
1 tsk. finthakket hvidløg
2 spsk. agavesirup eller honning
2 spsk. sesamolie eller solsikkeolie
6 spsk. friskpresset limejuice
2 tsk. sojasovs
6 spsk. vand

 

Opskrift - sådan laver du Maholo bowl:

Rismix:

  • Hæld rismixen op i en sigte. Skyl rismixen under rindende vand et par minutter indtil vandet bliver klart.
  • Hæld rismixen op i en gryde og tilsæt salt.
  • Tilsæt samme mængde vand som rismixen, - og 2 skefulde ekstra vand.
  • Rismixen skal op og koge. Når det koger skruer man ned på lav varme og lader rismixen være i 15 minutter (man må ikke løfte på låget).
  • Efter 15 minutter, tager du rismixen af varmen og lader gryden stå i yderligere 15 minutter (man må ikke løfte på låget).
  • Efter de 15 minutter tilsætter du Sushi zu.
  • Lad rismixen køle ned, og så er risene klar.

 

Sukkerærter:

  • Sukkerærterne kommes i kogende vand som er tilsat salt.
  • Efter 15 sekunder tages de op og lægges direkte i en skål med vand og masser af is (dette hedder at blanchere). 
  • Sigt vandet fra og tør sukkerærterne i et rent viskestykke.
  • Skær sukkerærterne i ca. 2 mm. tykkelse.

Sesamfrø:

  • Rist sesamfrøerne på en varm pande, uden olie.

Laks:

  • Skær laksen i mundrette størrelser.

Rød spidskål:

  • Snit den røde spidskål i ca. 2 mm. tykkelse.

Edamamebønner:

  • Rens edamamebønnerne.

Radiser:

  • Skær radiserne i ca. 2 mm. tykkelse.

Miso-lime dressing:

  • I en skål pisker du hvid miso, hvidløg, agavesirup, sesamolie, limejuice, sojasovs og vand.
  • Har bedst af at trække i nogen timer, men kan bruges med det samme. Kan opbevares i køleskabet op til en uge.

Anretning:

  • Tag en passende skål.
  • Læg rismixen i bunden af skålen.
  • Læg råvarerne ovenpå rismixen (pænt ved siden af hinanden).
  • Drys de ristede sesamfrø over laksen
  • Læg ørredrognen i midten.
  • Shiso urterne lægges "lidt" tilfældigt ovenpå.
  • Spiseblomsten lægges ovenpå ørredrognen.
  • Med løs hånd hældes dressingen over retten.

Spisepinde er sjovt, men man må gerne bruge gaffel.

God appetit.

Opskriften er udviklet af MyPoké.

 

 

 

 

Læs mere om: