Annonce
Hovedretter

Madplan: Spar tid i hverdagen - Mad til hele ugen

Er det også først, når du står med indkøbskurven i hånden, at du beslutter dig for, hvad der skal købes ind til aftensmad? Så er du ikke alene. I takt med, at vi har travlt og savner tid i hverdagen, så bruger vi mere og mere tid på de mindre dagligvareindkøb, hvor vi køber ind i små portioner. Slip for at spilde tiden på de små impulsdrevne ture til supermarkedet, og lav i stedet denne ugemenu, hvor alle ingredienserne til hele ugen kan klikkes direkte i kurven på et splitsekund. Varerne bringes til din dør, når du er hjemme, så du ikke engang skal overveje, hvor du har lagt nøglerne. Menuen er sammensat af lækre, farverige råvarer til 5 varierede måltider, der går rent ind hos familien.

Opskrifterne i denne ugemenu er udviklet således, at retterne kan forberedes samlet fx på søndag, så du blot behøver at tilsætte de sidste ingredienser på den enkelte hverdagsaften. Det er nemt.
Hele indkøbslisten kan du finde på nemlig.com, så du kan lægge alle varerne i kurven med det samme.

 

MANDAG: Farspandekage med timian-stegte svampe

En virkelig lækker og anderledes hverdagsret, der består af en pandekage af hakket svine- eller oksekød, der er toppet med timianstegte svampe. 

 

TIRSDAG: Pasta med kødboller og aubergine i tomatsauce

En klassiker der vil lede dine tanker hen på de lune og afslappede italienske sommeraftener med den rødternede dug og kølige hvidvin.

 

ONSDAG: Quinoasalat med kylling, kål & avocado

Servér denne superskønne hverdagsret, der med sikkerhed vil sprede glæde hele vejen rundt om spisebordet.

 

TORSDAG: Rød karry suppe med sød kartoffel, nudler og rejer

Her er der bestemt ikke gået ned på smagen. Denne fyldige og mættende karrysuppe er det perfekte hverdagsvenlige måltid, da den kan forberedes på forhånd og blot varmes op inden servering. 

 

FREDAG: Veggie-burger med syltet gulerod & ost

Hvad er bedre end at slutte ugen af med en burger? Spar lidt ekstra tid ved at lade familien samle deres egen burger ved bordet – præcis som de bedst kan lide den.

 

Ugens opskrifter

Alle opskrifterne er til fire personer.
 

SØNDAG: Forberedelser
 

Lav farsen til mandag og tirsdag klar samtidig. Rør kødet sejt med salt. Tilsæt æg, rasp og vand, og bland det hele godt sammen. Del farsen i 2, og rør den ene del sammen med balsamico og peber og den anden med friskrevet parmesan og citronskal. Stil farsen med parmesan og citron på køl til tirsdag. Tænd ovnen på 200°. Form farsen med balsamico til 1 stort farsbrød, og læg det i et ovnfast fad eller i en pande, der kan tåle at komme i ovnen. Bag farsbrødet i 20 minutter, og stil det så på køl til mandag.
Forbered onsdagens salat. Kog kyllingen i grøntsagsbouillon i 10 minutter, og lad den hvile i 5 minutter. Kog quinoaen efter anvisningen på pakken. Læg kylling og quinoa på køl til onsdag.
Lav suppen klar til torsdag. Skræl kartoflerne, og skær dem i grove tern. Pil og hak løg og hvidløg. Rist karryen af i olie og lidt af den faste kokosmælk. Tilsæt løg og hvidløg, og lad dem stege med 1-2 minutter. Tilsæt kartofler, resten af kokosmælken og bouillon. Lad suppen simre i 15 minutter. Blend suppen med en stavblender, og smag til med limesaft og fiskesauce. Stil på køl til torsdag.
Forbered vegetarbøfferne og de syltede gulerødder til fredag. Kog quinoaen efter anvisningen på pakken. Skræl gulerødderne, skær dem i mindre stykker, og kog dem møre. Blend kikærter og gulerødder i en foodprocessor. Rør massen sammen med quinoa, havregryn, krydderier, æg, salt og peber. Sæt vegetarfarsen på køl til fredag. Skræl og riv resten af gulerødderne i lange strimler. Bland eddike og honning sammen, og hæld lagen over gulerodsstrimlerne. Lad dem trække i en tætlukket beholder til fredag.
 

MANDAG: Farspandekage med ristede svampe, mozzarella og semi dried tomater
 

500 g hakket oksekød eller kalvekød

1 tsk. salt
friskkværnet peber

1 æg

1 dl rasp (evt. pankorasp)

0,5 dl vand

1 spsk. balsamicoeddike

250 g champignon (eller et svampemix)

1-2 kviste timian

olivenolie til stegning

125 g frisk mozzarellakugle

100 g semidried tomat i olie

1 bundt bredbladet persille
Tilbehør: brød, kartofler eller pasta
 
Tag det færdigbagte farsbrød ud af køleskabet. Tænd ovnen på 200°. Rens svampene, og skær dem i mindre stykker. Steg dem i lidt olie med timian, til de er gyldne. Top farsbrødet med svampe, mozzarella og tomater, og krydr med salt og peber. Sæt fadet eller panden i ovnen i 8-10 minutter, til osten er smeltet, og farsbrødet varmet op. Drys med finthakket persille, og servér.
 
 

TIRSDAG: Pasta med kødboller og aubergine i tomatsauce
 

500 g hakket oksekød eller kalvekød

1 tsk. salt

friskkværnet peber

1 æg

1 dl rasp (evt. pankorasp)
0,5 ½ dl vand

25 g parmesan

0,5 usprøjtet citron

1 aubergine

300 g rigatoni (store pastarør)

1 løg

2 fed hvidløg

olivenolie
 til stegning
1 spsk. koncentreret tomatpuré
1 dåse cherrytomat (konserves)
50 g valnøddekerne

Salt og peber
0,5 bundt persille
0,5 usprøjtet citron 

Friskrevet parmesan
 
Form den færdiglavede fars til kødboller, og brun dem på en pande i lidt olie ved god varme. Ryst jævnligt panden, så de forbliver runde. Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Skyl auberginen, og skær den i tern. Pil og hak løg og hvidløg. Hak valnødderne groft. Steg grøntsagerne i en gryde med olie i 3-4 minutter. Tilsæt valnødder, cherrytomater og kødboller, og lad det hele simre i 10 minutter. Vend pastaen i saucen, og smag til med salt og peber. Hak persillen, og riv skallen af citronen. Drys begge dele over retten sammen med parmesan. Servér straks.
 
 

ONSDAG: Quinoasalat med kylling, kål & avocado
 

450 g kyllingebrystfilet

1 liter grøntsagsbouillon

150 g quinoa

2 avocado

1 spsk. citronsaft

2 spsk. olivenolie

Salt og peber

3 forårsløg

0,5 agurk

200 g edamamebønne uden bælg, fra frost (optøet)

150 g frisk grønkål (færdighakket)

1 dl græsk yoghurt 10%

0,5 limefrugt
 
Tag kylling og quinoa ud af køleskabet. Flæk avocadoerne, fjern stenene, og skær kødet i tern. Lav en marinade af citronsaft, olie, salt og peber, og vend avocadokød og quinoa heri. Rens og snit forårsløg. Skyl agurken, flæk den, og fjern kernerne. Skær agurken i skiver. Pluk kyllingekødet i mindre stykker, og vend kødet i salaten sammen med forårsløg, agurk, edamamebønner og grønkål. Rør yoghurt og friskpresset limesaft sammen, og hæld dressingen over salaten lige inden servering.
 
 

TORSDAG: Rød karry suppe med sød kartoffel, nudler og rejer
 

0,5 kg. sød kartoffel

1 løg

2 fed hvidløg

50 g rød karrypasta

Olivenolie til stegning

1 dåse kokosmælk

4 dl grøntsagsbouillon

1 spsk. limesaft

1 spsk. fiskesauce

125 g nudel

1 frisk rød chili

2 forårsløg

250 g reje

0,5 bundt frisk koriander
 
Varm suppen godt igennem. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. Rens chilien, og hak den fint. Rens og snit forårsløg. Hak koriander, og bland det sammen med chili, forårsløg og rejer. Fordel nudlerne i dybe tallerkner, og hæld den varme suppe over. Top med rejer, og servér.
 
 

FREDAG: Veggie-burger med syltet gulerod & ost
 

150 g quinoa

200 g gulerod

1 dåse kikært

2 spsk havregryn

0,5 tsk. stødt spidskommen

0,5 tsk. stødt koriander

1 tsk. paprika

1 æg

Salt og peber

Olivenolie til stegning

2 gulerødder

1 dl æbleeddike

1 spsk honning

4 burgerboller

4 skiver ost 40+

4 spsk mayonnaise (evt. med chili eller hvidløg)

75 g blandet grøn salat
 
Form vegetarfarsen til bøffer, og steg dem på hver side på en pande med olie i ca. 4 minutter. Læg en skive ost på hver bøf, så den smelter lidt. Lun og flæk burgerbollerne, og smør dem med mayonnaise. Skyl salaten, og fyld bollerne med salat, bøf og syltede gulerødder. Servér straks.

Velbekomme!