Hovedretter

Lyssej med citron og radise-fennikel-salat

Madplan for uge 19: Ugens onsdagsopskrift er lyssej med citron og radise-fennikel-salat. Få opskriften her

Lyssej med citron og radise-fennikel-salat til 4 personer 

Du kan bruge alle typer fisk til retten, f.eks. torsk eller kuller. 

DET SKAL DU BRUGE
600 g lyssejfilet
saft af 1 citron
2 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
1 bundt dild
 
RADISE-FENNIKEL-SALAT
200 g grønne bønner
1 bundt radiser
1 fennikel
1 agurk
1 moden avocado
saft af 1 citron
4 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
 

Opskrift - sådan laver du lyssej med citron og radise-fennikel-salat

 
1. Tænd ovnen på 200°. Skær fisken i 4 stykker, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pres citronsaft ud over fisken. Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Hak dilden, og drys den over fisken. Steg fisken i ovnen i ca. 12 minutter, til den er netop gennemtilberedt.
 
2. Radise-fennikel-salat: Nip og skyl bønnerne. Kog dem i letsaltet vand i 5 minutter. Hæld vandet fra, og læg bønnerne i en skål. Rens radiserne, og skær dem i skiver. Rens fenniklen, og skær den i tynde skiver på et mandolin- eller rivejern. Skyl agurken, og skær den i tern. Flæk avocadoen, og skær avocadokødet i tern. Bland alle grøntsagerne sammen. Pres citronsaft ud over grøntsagerne, og vend dem med olivenolie. Krydr med salt og peber. Servér som tilbehør til fisken.
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Spaghetti med broccoli, æg og spinat - Få opskriften her

Tirsdag: Ærte-asparges-suppe med bresaolaruller og røsti - Få opskriften her

Torsdag: Kikærtepandekager med kylling og blomkål - Få opskriften her

Fredag: Mørbradmedaljoner og panzanellasalat med hvide bønner - Få opskriften her