Hovedretter

Lun pastasalat med rød valnøddepesto

Spis salaten som et let aftensmåltid, når du trænger til en kødfri dag. Her får du opskriften på lun pastasalat med rød valnøddepesto

Tid: 25 minutter
Ovntid: 5 minutter
Antal personer: 4
 
2 auberginer
1 dåse kikærter
1 spsk. olivenolie
1 tsk. tørret basilikum
Salt
500 g pasta (gerne conchiglie)
100 g frisk spinat
100 g frisk gedeost
 
Rød valnøddepesto:
100 g valnøddekerner
200 g soltørrede tomater i olie
1 fed hvidløg
2 håndfulde frisk basilikum
1 dl olivenolie
Salt og peber
 
 
 
1. Tænd ovnen på 180°. Skyl auberginer, skær dem i tern, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Dræn kikærter, og skyl dem i en sigte. Tør kikærterne i et rent viskestykke, og fordel dem oven på aubergineternene. Vend aubergine og kikærter med olivenolie, basilikum og salt.
 
2. Rød valnøddepesto: Fordel valnødderne på en bageplade. Rist dem i ovnen i 5 minutter ved 180°, til de er gyldne og sprøde. Lad valnødderne køle lidt af. Hæld olien fra de soltørrede tomater. Pil hvidløget. Hæld tomaterne i en foodprocessor sammen med hvidløg, basilikum og olivenolie. Kør, til du får en glat konsistens. Tilsæt valnødder, og kør, til du får en grov pesto. Smag til med salt og peber.
 
3. Kog pasta efter anvisningen på posen. Bland den kogte pasta med rød valnøddepesto. Vend ristede auberginetern og kikærter i sammen med frisk spinat og smuldret gedeost. Pynt med frisk basilikum, og servér straks.
 
Få indkøbslisten til hele ugen her
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Mørksej med græskarmos og ristet blomkål

Onsdag: Gyros – kyllingespyd med græsk salat og yoghurtdip

Torsdag: Fransk pølseret

Fredag: Kåldolmere med oksekød, svampe og sellerimos