Hovedretter

Linguine med pecorino, persille og pancetta

Denne uges hverdagsopskrifter er gode pastaretter du kan lave på under 30 minutter. Her får du opskriften på linguine med pecorino, persille og pancetta

Linguine med pecorino, persille og pancetta til 4 personer

Nogle gange er det simple bare det bedste

INGREDIENSER

400 g linguine (smal båndspaghetti)
4 skiver pancetta (eller røget bacon)
1 fed hvidløg
½ dl olivenolie
1 spsk. tørrede chiliflager
salt og friskkværnet peber
100 g pecorino
 

TIL SERVERING

1 lille bundt bredbladet persille
groft brød
 

Opskrift - sådan laver du linguine med pecorino, persille og pancetta  

 
1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Rist pancetta sprød på en tør pande, og lad den derefter afdryppe på fedtsugende papir. Pil og hak hvidløget, og steg det let gyldent 1 spsk. olivenolie på en pande sammen med chiliflager. Vend hvidløg, chiliflager, pancetta og resten af olivenolien sammen med den friskkogte, afdryppede pasta i en stor skål. Krydr med salt og peber. Riv pecorino over retten, og vend godt rundt.
 
2. Servering: Skyl og hak persillen, og drys den over retten. Spis groft brød til.
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Spaghetti med broccoli og ansjoser - Få opskriften her

Spaghetti bolognese - Få opskriften her

Tagliatelle med hjertemuslinger og friske tomater - Få opskriften her

Penne med squash og citron - Få opskriften her