laksefilet
Hovedretter

Laksefilet med bagte rodfrugter og tranebærpasta

Laks er fiskefavoritten hos mange og fås i de fleste supermarkeder.Her får du opskriften på laksefilet med bagte rodfrugter og tranebærpasta

Laksefilet med bagte rodfrugter og tranebærpasta til 4 personer

Tid: 20 minutter. Ovntid: 25 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE
½ knoldselleri
2 rødbeder
2 gulerødder
2 cm frisk ingefær
2 spsk. olivenolie
4 X laksefilet a ca. 200 g
salt og friskkværnet peber
 
TRANEBÆRPASTA
200 g fuldkornspasta
2 spsk. olivenolie
50 g tørrede tranebær
 
TIL SERVERING
skal af 1 usprøjtet citron
¼ bundt bredbladet persille
 
Laksefilet smager skønt. Prøv også laks med stuvet spinat og kogte kartofler
 

Opskrift - sådan laver du laksefilet med bagte rodfrugter og tranebærpasta 

 
1. Tænd ovnen på 175°. Skræl knoldselleri, rødbeder, gulerødder og ingefær, og skær dem i små tern. Fordel rodfrugter og ingefær i et ovnfast fad foret med bagepapir. Dryp med olie, og bag dem i ovnen i 15 minutter. Tag fadet ud af ovnen. Fjern skindet på laksefileterne, og læg dem oven på rodfrugterne. Krydr med salt og peber, sæt fadet tilbage i ovnen, og steg retten i yderligere 10 minutter.
 
2. Tranebærpasta: Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Vend den afdryppede pasta med olie og tranebær, og servér som tilbehør til laks og rodfrugter. Drys retten med fintrevet citronskal og plukket persille.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Mørbrad og rødkålssalat med perlespelt og appelsin - Få opskriften her

Onsdag: Andebryst med abrikoser, stegte kartofler og rosenkål - Få opskriften her

Torsdag: Frikadeller med julesmag og lun kartoffelsalat - Få opskriften her

Fredag: Flæskesteg med bagte rodfrugter og jordskoksalat - Få opskriften her