Hovedretter

Kyllingelår med ovnbagt blomkål og stegte kartofler

Denne uges hverdagsopskrifter er hverdagsretter på nye måder. Her får du opskriften på kyllingelår med ovnbagt blomkål og stegte kartofler

Kyllingelår med ovnbagt blomkål og stegte kartofler til 4 personer

Slut med udkogt blomkål! Når du bager blomkålen i ovnen, bliver den sprød og gylden.
 
INGREDIENSER
12-16 kyllingeunderlår
1 æg
1 dl pankorasp (el.a. rasp)
salt og friskkværnet peber
 
OVNBAGT BLOMKÅL
1 blomkål
1 l kyllingebouillon
3 dl hvidvin
2 tsk. tørrede chiliflager
1 spsk. fennikelfrø
salt og friskkværnet peber
lidt olivenolie
 
STEGTE KARTOFLER
700 g små kartofler
olie
tørret timian
salt og friskkværnet peber
 
DIP
3 dl fromage frais
salt og friskkværnet peber
4 stilke frisk mynte
4 stilke frisk koriander
 

Opskrift - sådan laver du kyllingelår med ovnbagt blomkål og stegte kartofler

 
1. Ovnbagt blomkål: Skyl og rens blomkålen. Bland bouillon, hvidvin, chiliflager, fennikelfrø, salt, peber og lidt olie i en stor gryde. Placér blomkålen i gryden. Skru ned for varmen, og læg låg på gryden. Lad blomkålen dampe i 20 minutter. Stil blomkålen i et ovnfast fad. Hæld lidt af væden over, og bag blomkålen i en 200° varm ovn i 10 minutter. Hæld mere væde over, og bag videre, til blomkålen er gylden.
 
2. Vend kyllingelårene i sammenpisket æg. Bland rasp med salt og peber, og vend kyllingelårene i blandingen. Læg kyllingelårene i et ovnfast fad, og steg dem i ovnen ved 200° i 20 minutter.
 
3. Stegte kartofler: Skrub kartoflerne. Læg dem i en lille bradepande beklædt med bagepapir. Dryp med olie, og drys med timian, salt og peber. Steg kartoflerne i ovnen ved 200° i 25 minutter, til de er møre.
 
4. Dip: Rør fromage frais sammen med salt og peber. Tilsæt plukket mynte og koriander, og rør godt.
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Bøf med krydrede linser, tomatsalat og yoghurtdip – Få opskriften her

Panerede koteletter og stærk tomatsauce med kikærter og squash – Få opskriften her

Kyllingegryde med græskar og varme krydderier – Få opskriften her

Kartoffelsuppe med røget laks og rugbrødscrunch – Få opskriften her