kyllingefrikadeller
Hovedretter

Kyllingefrikadeller med spinat og tomatsauce

Spinaten giver de lette kyllingefrikadeller en flot grøn farve. Her får du opskriften kyllingefrikadeller med spinat og tomatsauce

Kyllingefrikadeller med spinat og tomatsauce til 4 personer

Tid: 25 minutter. 
 
DET SKAL DU BRUGE TIL KYLLINGEFRIKADELLER
500 g kyllingebrystfilet
200 g frisk babyspinat
1 æg
salt og friskkværnet peber
1 spsk. olivenolie til stegning
 
TOMATSAUCE
1 l tomatsauce 
(fra glas eller flaske)
1 spsk. tørret oregano
2 spsk. balsamicoeddike
salt og friskværnet peber
 
TILBEHØR
400 g pasta
 

Opskrift - sådan laver du kyllingefrikadeller med spinat og tomatsauce 

 
1. Kyllingefrikadeller: Skær kyllingefilet i mindre stykker, og læg dem i en blender. Skyl og tør spinaten, og blend halvdelen af spinaten sammen med kyllingekødet, æg, salt og peber til en jævn fars. Form farsen til små frikadeller, og steg dem i olie på en pande i ca. 4 minutter ved middel varme, til de er netop gennemstegte.
 
2. Tilbehør: Kog pasta efter anvisningen på pakken.
 
3. Tomatsauce: Varm tomatsauce, oregano og balsamico op i en gryde, og smag til med salt og peber.
 
4. Servering: Anret den friske, afdryppede pasta med kyllingefrikadeller, tomatsauce og resten af spinatbladene.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

Mandag: Laks bagt i ovn og vilde ris med broccoli - Få opskriften her

Onsdag: Koteletter stegt i paprika med kartoffelbåde og spinatsalat - Få opskriften her

Torsdag: Græskarsuppe med perlespelt, squash og græskarkerner - Få opskriften her

Fredag: Tacos med steak og sprød salat - Få opskriften her