kyllingeburger
Hovedretter

Kyllingeburger med serrano og honning-senneps-mayo

Giv den klassiske hamburger kamp til stregen! Denne lækre sag med kylling vil garanteret bringe lykke hele vejen omkring bordet. Her får du opskriften på kyllingeburger med serrano og honning-senneps-mayo

Kyllingeburger med serrano og honning-senneps-mayo 

Tid: 30 minutter. Ovntid: 5 minutter
Antal: 4 personer
 
DET SKAL DU BRUGE
4 skiver serranoskinke
500 g kyllingeinderfilet
salt og friskkværnet peber
1 spsk. smør og/eller olivenolie
75 g cheddar i skiver
4 ciabattaboller
2 avocadoer
1 rødløg
1 hjertesalat
 
 
HONNING-SENNEPS-MAYO
2 spsk. god mayonnaise
2 spsk. dijonsennep
1 spsk. honning
salt og friskkværnet peber
 
PRØV OGSÅ: Grov kyllingeburger med squash og grøn pesto
 

Opskrift - sådan laver du kyllingeburger med serrano og honning-senneps-mayo

 
1. Steg serranoskiverne sprøde på en tør stegepande, og læg dem til side på et stykke køkkenrulle. Krydr kyllingefileterne med salt og peber, og steg dem på den ene side i lidt smør og/eller olivenolie på en pande, indtil de er flot gyldne. Vend kyllingefileterne på panden, og læg 1 skive ost på hvert stykke. Lad dem stege, til kødet er gennemstegt og osten smeltet.
 
2. HONNING-SENNEPS-MAYO: Rør mayonnaise, dijonsennep og honning sammen i en lille skål, og smag dressingen til med salt og peber.
 
3. Lun ciabattabollerne i en 200° varm ovn. Skær avocadoer og rødløg i skiver. Skyl og del hjertesalatbladene. Smør bollerne med honning-senneps-mayo, og fyld dem med grønt, kylling og sprød skinke. Servér straks.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Luksus-spejlæg med gulerødder og sprød ost – Få opskriften her

Tirsdag: Stegt laks og quinoasalat med vandmelon, radiser og feta – Få opskriften her

Torsdag: Serrano-twistere og perlebygsalat – Få opskriften her

Fredag: Pitabrød med lam, gedeost og rabarberchutney – Få opskriften her