https://imgix.femina.dk/media/67947552efaa4b16a66140e107b43687.jpg
Mad

Kylling med citron og svampe

1. februar 2011
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Kyllingen bliver saftig og smagfuld, når den steges sammen med vin og urter i lergryden. Kan du få tørrede svampe, giver de rigtig meget smag, men ellers kan du bare bruge almindelige svampe, mørke champignoner eller portobellosvampe. Skyen kan jævnes, så den bliver mere ”sovset”

(4 personer)
1 stk. stegeso
ca. 25 g udblødte, tørrede svampe (karljohanner)
eller 250 g friske svampe/mørke champignoner
2-3 gulerødder i stykker
10 små skalotteløg, pillede
2-3 fed hvidløg, pillede
1 stor, frisk kylling, ca. 1,3 kg
ELLER 8 kyllingelår og overlår
timian, salt og kværnet peber
2 hele nelliker
smør el. olie
ca. 3 dl tør hvidvin
1 dl hønsebouillon
1 økocitron i julienne
evt. lys saucejævner
TILBERHØR:
kogt perlespelt, bulgur, ris eller godt brød
Læg stegesoen i blød i koldt vand 1 time før brug. Hæld lunkent vand over svampene, hvis de er tørrede (se anvisning på pakken). Lad dem stå i ½ time. Hæld vandet fra. Gør alle urterne i stand. Tør kyllingen indvendig, og del den i 8-10 stykker med en tung, skarp kniv (eller god saks). Gnid skindet med krydderierne. Brun stykkerne godt på alle sider i lidt olie og smør. Læg dem over i stegesoen. Svits de hele løg, gulerødder og hvidløg i fedtstoffet, og fordel det omkring sammen med svampe (friske svampe brunes med). Hæld vin og bouillon over, så det dækker ². Læg tyndskrællet citron ovenpå sammen med lidt timiankviste, og læg låget på. Sæt det i en kold ovn, og tænd den på 200°. Lad den stå i ca. 1 time og 15 minutter. Tjek, at kødet er gennemstegt. Hæld evt. skyen over i en gryde (kog den op, og jævn den let). Hæld den tilbage over kødet. Servér kyllingen direkte i stegesoen med tilbehøret.

RELEVANTE LINKS

Torskekrebinetter med lun bønnesalat
https://imgix.femina.dk/legacy/media/99cc0e8c5e314109943078827cf5848b.jpg

Læs også