Hovedretter

Kylling i karry med æble og spidskålssalat

Start ugen med en cremet gryderet, der får sprødt modspil af den friske kålsalat. Her får du opskriften på kylling i karry med æble og spidskålssalat

Tid i alt: 40 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

600 g kyllingebrystfilet
1 stort løg
10 g frisk ingefær
2 gulerødder
1 æble
Olie til stegning
1 spsk. karry
2 spsk. hvedemel
3 dl hønsebouillon
2 dl mælk
1½ dl piskefløde
1 tsk. sukker
2 tsk. æbleeddike
Salt og peber

SPIDSKÅLSSALAT

¾ spidskål, gerne rød
1 potte persille
3 spsk. olivenolie
1 spsk. æbleeddike
1 tsk. sennep
1 tsk. sukker
Salt og peber

TILBEHØR

4 dl ris

TIL SERVERING

50 g ristede og saltede cashewnødder

Opskrift - sådan laver du kylling i karry med æble og spidskålssalat 

 
1. Tilbehør: Kog ris efter pakkens anvisning.
 
2. Skær kyllingefilet i tern. Pil løget, skræl ingefærstykket, og hak begge dele fint. Skræl gulerødderne, og riv dem groft. Skyl æblet, og skær det i små tern uden kernehus. Steg kylling og løg i olie i en gryde i et par minutter, til kødet er brunet. Tilsæt karry, og steg videre i ca. 1 minut. Tilsæt gulerødder og æbletern, og lad det stege med ganske kort. Drys mel over, og rør i gryden, så melet fordeler sig. Tilsæt bouillon og mælk, bring gryden i kog, og lad den småkoge i 15 minutter. Tilsæt fløde, og varm saucen igennem. Smag til med sukker, æbleeddike, salt og peber.
 
3. Spidskålssalat: Snit spidskål. Skyl og hak persillen fint, og vend den sammen med spidskålen. Pisk olie, eddike, sennep og sukker sammen, og krydr med salt og peber. Dryp dressingen over kålsalaten lige før servering.
 
4. Servering: Servér kylling i karry med ris og spidskålssalat, og drys med cashewnødder.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Grov spinattærte med laks og pinjekerner - Få opskriften her

Onsdag: One pot-pasta med tomater, chorizo og basilikum - Få opskriften her

Torsdag: Ærtesuppe med bacon og ærteskud - Få opskriften her

Fredag: Klassisk lasagne med blandet grøn salat - Få opskriften her