Hovedretter

Krebinetter med bagte søde kartofler

Skift det sædvanlige tilbehør til sprøde og saftige krebinetter ud med bagte søde kartofler toppet med en frisk cremefraichedressing. Her får du opskriften på krebinetter med bagte søde kartofler.

Tilberedelsestid: 1 t og 20 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

250 g hakket kalvekød
250 g hakket svinekød
1 æg
2 dl rasp
½ tsk. Salt
Peber
1 spsk. smør til stegning

Bagte søde kartofler:

1 kg søde kartofler
1 håndfuld bredbladet persille

Cremefraichedressing:

1 fed hvidløg
½ usprøjtet citron
2 dl cremefraiche 18 %
Salt og peber

Opskrift – sådan laver du krebinetter med bagte søde kartofler

Bagte søde kartofler:
Tænd ovnen på 200°. Skyl de søde kartofler, og prik huller i dem med en gaffel. Sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 45-60 minutter, til de er helt møre.

Bland de to slags kød, og form det til 4 bøffer. Pisk ægget sammen i en dyb tallerken. Bland rasp, salt og peber i en anden dyb tallerken. Vend først bøfferne i æg og dernæst i rasp. Steg krebinetterne i smør på en pande, til de er gyldne og gennemstegte.

Cremefraichedressing:
Pil og pres hvidløg, og riv citronskallen fint. Rør det sammen med citronsaft, cremefraiche, salt og peber.

Bagte søde kartofler, fortsat:
Skær et snit i de søde kartofler, og top dem med cremefraichedressing og persille. Servér med krebinetter.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Kyllingelår med waldorfsalat – få opskriften her

Onsdag: Pasta med grønkålspesto og grønkålschips – få opskriften her

Torsdag: Medisterfrikadeller med lun kartoffelsalat – få opskriften her

Fredag: Kålsalat med appelsinglaseret andebryst – få opskriften her