Hovedretter

Koteletter med råstegte kartofler og vandmelonsalat med feta

Madplan for uge 26: Ugens torsdagsopskrift er koteletter med råstegte kartofler og vandmelonsalat med feta. Få opskriften her

Koteletter med råstegte kartofler og vandmelonsalat med feta til 4 personer

Hasselnøddeolien giver salaten en spændende smag, men kan sagtens erstattes med f.eks. oliven- eller solsikkeolie. 
 
Tid: 35 minutter. Ovntid: 20 minutter. 
 
DET SKAL DU BRUGE
4 svinekoteletter, gerne med skaft
1 spsk. solsikkeolie til stegning
4 kviste rosmarin
salt og friskkværnet peber
 
RÅSTEGTE KARTOFLER
3 bagekartofler
2 spsk. olivenolie
1 kvist rosmarin
salt og friskkværnet peber
 
VANDMELONSALAT
1 bakke rucola
½ vandmelon
100 g feta
6 spsk. små sorte oliven med sten
6 spsk. hasselnøddeolie
3 spsk. æbleeddike
 

Opskrift - sådan laver du koteletter med råstegte kartofler og vandmelonsalat med feta

 
1. Råstegte kartofler: Skær kartoflerne i tynde skiver, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp med olie, og krydr med hakket rosmarin, salt og peber. Bag dem i ca. 20 minutter i en 180° varm ovn.
 
2. Steg koteletterne på en pande med fedtsiden nedad, til den er sprød og gylden. Læg dem ned på panden, og brun dem i olie på begge sider. Skru ned for varmen, og steg dem i 4 minutter på hver side. Drys med rosmarin, salt og peber.
 
3. Vandmelonsalat: Skyl og tør rucolaen. Skær skrællen af melonen, og skær melonkødet i små stykker. Bland salat og vandmelon, og smuldr feta over. Fordel oliven over salaten, og dryp med olie og eddike.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSRKIFTER

Mandag: Ovnstegt kylling med pesto og sprød kartoffelsalat - Få opskriften her

Tirsdag: Bøfsandwich med coleslaw og syltede skalotteløg - Få opskriften her

Onsdag: Frikadeller og spidskålssalat med ærter og kartofler - Få opskriften her

Fredag: Laks med spaghetti og bønnesalat med små tomater - Få opskriften her