Hovedretter

Koteletter med orange kartoffelmos og bønnesalat

Denne uges hverdagsopskrifter er skønne retter med kartofler. Her får du opskriften på koteletter med orange kartoffelmos og bønnesalat

Koteletter med orange kartoffelmos og bønnesalat til 4 personer

Kartoffelmos er dejligt enkelt tilbehør, som du kan variere f.eks. ved at tilsætte andre rodfrugter eller græskar.
 

INGREDIENSER

1 fed hvidløg
1-2 spsk. olie
saft af 1 citron
4 svinekoteletter
 

BØNNESALAT

ca. 300 g grønne bønner
3 forårsløg
½ bundt persille
1-2 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
 

ORANGE KARTOFFELMOS

600 g kartofler
2 gulerødder
250 g hokkaidogræskar (uden skal)
1 fed hvidløg
1 spsk. ingefær
1-2 tsk. stødt spidskommen
1 dl mascarpone
salt og friskkværnet peber
 

Opskrift - sådan laver du koteletter med orange kartoffelmos og bønnesalat

 
1. Pil hvidløget, og pres det. Bland hvidløg, olie og citronsaft, og pensl det på koteletterne. Dæk dem til, og lad dem trække.
 
2. Bønnesalat: Damp bønnerne i 3 minutter i saltet vand. Køl dem lidt af. Pil forårsløgene, og hak dem fint. Skyl og hak persillen. Bland bønner med olivenolie, løg, persille, salt og peber.
 
3. Orange mos: Skræl kartofler og gulerødder, og skær dem i mindre stykker. Skær hokkaido i mindre stykker. Kog kartofler, gulerødder og græskar i vand uden salt, til de er helt møre. Hæld vandet fra (gem lidt), og mos dem med en grydeske. Tilsæt presset hvidløg, friskrevet ingefær, spidskommen og mascarpone. Rør det godt sammen, og tilsæt evt. lidt af kogevandet. Smag til med salt og peber og evt. mere ingefær.
 
4. Steg koteletterne på en meget varm (grill)pande i 3-4 minutter på hver side, alt efter tykkelse. Servér koteletterne med mos og bønnesalat.

UGENS ANDRE OPSRKIFTER

Kartoffelsuppe med grøntsager og chorizo - Få opskriften her

Stegte kartofler med tomat og spinat - Få opskriften her

Kartoffelsalat med kylling og peanut-chili-dressing - Få opskriften her

Fish’n’chips med urteremoulade - Få opskriften her