DET SKAL DU BRUGE
4 nakkekoteletter
1 usprøjtet citron
2 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. honning
1 tsk. salt
peber
GRØN BULGURSALAT
3 dl bulgur
1 håndfuld bredbladet persille
1 håndfuld frisk mynte
1 håndfuld frisk dild
4 spsk. olivenolie
½ citron
salt og peber
1 lille rødløg
1 dl græskarkerner
150 g feta
125 g blandet grøn salat
YOGHURTDRESSING
2 dl yoghurt naturel 3,5 %
1 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
salt og peber
Opskrift - sådan laver du koteletter med grøn bulgursalat
1. Tag koteletterne ud af køleskabet. Riv citronskallen, og pres saften af citronen. Pil og pres hvidløg. Bland med olie, sennep, honning, salt og peber i en skål. Vend koteletterne i marinaden, og lad dem marinere i mindst 30 minutter på køl, gerne natten over.
2. GRØN BULGURSALAT: Kog bulgur efter anvisningen på pakken, og hæld den i en skål. Skyl krydderurterne, og kør dem sammen med olie, citronsaft, salt og peber i en blender til en grøn olie. Vend den grønne olie sammen med bulgur i skålen. Pil rødløget, og skær det i papirtynde skiver. Rist græskarkerner på en tør pande, til de begynder at poppe. Smuldr fetaosten i mindre stykker. Vend rødløg, græskarkerner, smuldret feta og grøn salat i skålen. Anret salaten på et salatfad, og pynt med friske krydderurter.
3. YOGHURTDRESSING: Rør ingredienserne sammen, og smag dressingen til.
4. Steg koteletterne på en grill eller (grill)pande i et par minutter på hver side. Servér med grøn bulgursalat og yoghurtdressing.
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
Mandag: Sushi med rejer og asparges - Få opskriften her
Tirsdag: Burger med edamame-bøf og chilimayo - Få opskriften her
Onsdag: Gyros-kyllingespyd med pitachips og tzatziki - Få opskriften her
Fredag: Pasta med luksus-bolognese - Få opskriften her