Koftha curry (luksus boller i karry på indisk)
Mad

Koftha curry (luksus boller i karry på indisk)

1. september 2021
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Der er en super god smag i disse boller i karry – krydrede uden at være stærke. Der skal mange krydderier i, men lad dig ikke afskrække, de gør hele forskellen.
4 personer
Tid i alt 30 min

Det skal du bruge

  • 500 g hakket lamme/oksekød eller en blanding
  • 1 lille fintrevet løg
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 æg
  • 1 spsk. hvedemel
  • ½ tsk. st. nellike
  • ½ tsk. st spidskommen
  • ½ tsk. st. chili
  • salt og kværnet peber
  • 2 spsk. friskhakket koriander
  • neutral olie til stegning

Krydderi-masala

  • 2 tsk. revet ingefær
  • ½-1 lille rød chilipeber
  • 2 tsk. hele korianderfrø
  • ½ tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. hel eller stødt allehånde
  • 2 fed hvidløg

Sauce

  • 2 spsk. olie
  • 2 skalotteløg, hakkede
  • 2 dl hønsebouillon
  • 1½ dl fast (græsk) yoghurt 10 %
  • 1½ dl smuttede, hakkede mandler
  • masser af friskhakket koriander
  • salt

Tilbehør

  • ris eller brød og gerne en frisk raita (yoghurt med agurk eller ananas)

Opskrift - sådan laver du Koftha curry

  1. Rør først kødet med løg, hvidløg, æg, mel og krydderier til en ret fast fars.
  2. Form farsen til kødboller, og steg dem gyldne i 2-3 cm olie.
  3. Kom alle ingredienser til masalaen i en morter, og stød det godt til en fast masse.
  4. Kom olien til saucen i en wok, og steg løgene i 1-2 minutter.
  5. Kom masalaen i, og rist den i et par minutter. Tilsæt bouillonen, og lad det simre i 5 minutter.
  6. Rør yoghurt og mandler i, og lad saucen simre i ca. 5 minutter.
  7. Kom kødbollerne i, og varm dem godt igennem.
  8. Smag saucen til (den skal være ret tyk, men kan fortyndes, hvis du synes).
  9. Vend koriander i, men gem også lidt til drys..
  10. Server evt med ris og frisk raita til

SPIS BEDRE har en af de mest populære opskrifter på boller i karry - der er en samling af idéer til tilbehør, og tips til de perfekte boller. Se opskriften her: Boller i karry

Har du lyst til flere lækre opskrifter? Så se med herunder:

Læs også