juleaften
Mad

Juleaften i køkkenet: Køreplan time for time

22. december 2011
af Marianne Kastberg
Foto: Columbus Leth
Kan man planlægge sig ud af at skulle stå i køkkenet hele juleaftensdag? Hvad gør man, hvis man bare slet ikke kan overskue at stå for hele julemiddagen? Få svarene og tips til en god juleaften her

Julemiddagen kan være stressende, fordi den består af så mange elementer, og man gerne vil have, at alt skal være helt perfekt til juleaften. Meget kan dog forberedes den 23., og det giver tryghed at følge en køreplan den 24.

Forslag til køreplan for julemaden til juleaften:

Rødkålen kan fryses og derfor laves god tid i forvejen. Eller lav den 4-5 dage før juleaften, og sæt den i køleskabet - det bliver den ikke ringere af.

23. december:

  • Kog risengrød til risalamanden
  • Smut mandlerne
  • Kog og pil kartofler til brunede kartofler
  • Skræl de hvide kartofler, og læg dem i vand
  • Steg evt. ænderne, og parter dem

LÆS OGSÅ: Til den perfekte juleaften hører flæskesteg. Få opskriften flæskesteg med sveskekompot her

24. december:

Formiddag:

  • Lav evt. rødkålssalat, men vent med at hælde marinaden på
  • Lav risalamanden færdig, og sæt den på køl
  • Lav kirsebærsauce, og lad den stå i gryden

Eftermiddag:

  • Tag anden ud af køleskabet
  • Begynd på saucen
  • Fyld ænderne, og sæt dem i ovnen (med mindre du allerede har stegt dem dagen før)

En time før middagen:

  • Tag brunekartofler ud af køleskabet
  • Sæt hvide kartofler over
  • Lav saucen færdig

SE OGSÅ: Alle de klassiske retter til den perfekte julemiddag

3 kvarter før middagen:

  • Vend marinade i salaten
  • Grill evt. anden for at få skindet sprødt

½ time før middagen til juleaften:

  • Varm rødkålen
  • Varm saucen ved svag varme
  • Brun kartoflerne
  • Varm de parterede ænder i ovnen, hvis du har forstegt dem dagen før

Uddeleger disse opgaver

Det er en god idé at uddelegere nogle af retterne (og evt. også drikkevarerne) til gæsterne, ikke mindst hvis man venter mange gæster. Det giver en mere ligelig fordeling af tid og penge. Disse retter er særligt nemme at uddelegere, fordi de kan laves på forhånd og er nemme at transportere:

  • Den hjemmelavede rødkål
  • Salater (rødkålssalat, grønkålssalat eller en anden salat)
  • Risalamand og kirsebærsauce
  • En skål med kogte, pillede kartofler (til de brunede kartofler)
  • Skrællede kartofler i en plasticpose med vand (til de hvide kartofler)
  • Stegt and + sauce eller sky (kan tages med i en bradepande i parteret tilstand)
  • Konfekt
  • Småkager

SE OGSÅ: Sådan redder du din julemad

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også