kødboller
Hovedretter

Kødboller med sojabønnespaghetti, pærer og valnød

Spaghetti lavet på sojabønner indeholder mere protein og langt færre kulhydrater end almindelig fuldkornspasta. Få opskriften på kødboller med sojabønnespaghetti, pærer og valnød her

Kødboller med sojabønnespaghetti, pærer og valnød til 4 personer

Tid: 20 minutter. Ovntid: 30 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE TIL KØDBOLLER
500 g hakket kalvekød
1 æg
2 spsk. chiafrø
salt og friskkværnet peber
2 spsk. olivenolie til stegning
4 pærer
 
VALNØDDEPESTO
½ bundt bredbladet persille
1 potte brøndkarse
100 g valnødder
1½ dl olivenolie
 
TILBEHØR
400 g sojabønnepasta (f.eks. fra à la eco)
 
TIL SERVERING
2 stilke bredbladet persille
5 valnødder
 
PRØV OGSÅ: Krydrede kødboller i chili-tomat-sauce
 

Opskrift - sådan laver du kødboller med sojabønnespaghetti, pærer og valnød her

 
1. Valnøddepesto: Skyl og hak persillen. Klip brøndkarsen. Blend persille, brøndkarse, valnødder (huske at gemme 5 til serveringen) og olivenolie i en minihakker eller blender, til konsistensen er ensartet.
 
2. Tilbehør: Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
 
3. Kødboller: Rør kød, æg, chiafø, salt og peber sammen i en skål. Form kødet til små kødboller, og steg dem i olie på en pande i 2-3 minutter på hver side. Skyl pærerne, og halvér dem. Fjern kernehuset, og skær pærerne i både. Steg dem sammen med kødbollerne på panden i ca. 3-4 minutter, til pærerne er gyldne. Tag panden af varmen. Vend spaghettien sammen med pærer, kødboller og 4 spsk. valnøddepesto.
 
4. Servering: Skyl og nip persillen. Hak valnødderne. Anret pastaen i dybe tallerkener, drys med persille og valnødder, og servér valnøddepesto til.

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Bagt torsk med grøn linsesalat - Få opskriften her

Tirsdag: Nasi goreng med æg - Få opskriften her

Onsdag: Lammefilet og perleotto med rodfrugter - Få opskriften her

Fredag: Kylling med rosmarin og ovnbagte rodfrugter - Få opskriften her