Kebabspyd
Hovedretter

Kebabspyd med vintertabbouleh

Med butternutsquash og citrusfrugt forvandler du en tabbouleh-salat til et vinterhit. Her får du opskriften på kebabspyd med vintertabbouleh

Kebabspyd med vintertabbouleh 

Tid: 35 minutter. Trækketid: 30 minutter. Ovntid: I alt 45 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
400 g hakket oksekød
1 æg
2 spsk. finvalsede havregryn
2 tsk. stødt spidskommen
2 tsk. stødt koriander
½ tsk. stødt kanel
salt og friskkværnet peber
1 håndfuld bredbladet persille
3 fed hvidløg
tynde træspyd
 
 
VINTERTABBOULEH
1 butternutsquash
salt
4 spsk. olivenolie
4 dl couscous
skal og saft af 1 usprøjtet citron
skal af 1 usprøjtet appelsin
1 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
1 rødløg
1 stor håndfuld bredbladet persille 
50 g saltede pistacienødder uden skal
2 dl soltørrede tranebær
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
PRØV OGSÅ: Kebabspyd med græskar og bagte auberginer med tahindressing

Opskrift - sådan laver du kebabspyd med vintertabbouleh

 
1. VINTERTABBOULEH: Tænd ovnen på 175°. Skræl butternutsquash. Halvér den, fjern kernerne med en ske, og skær græskarkødet i mundrette tern. Vend ternene med salt og 4 spsk. olie, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen i 30 minutter, og lad dem køle lidt af. Skru ovnen op til 200°.
 
2. Rør hakket oksekød, æg, havregryn, spidskommen, koriander, kanel, salt og peber sammen til en fars. Skyl og hak persille, og rør det i farsen sammen med presset hvidløg. Sæt farsen på køl i 30 minutter. Form herefter farsen rundt om træspyddene, så du får lange kebabspyd. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og steg dem i ovnen ved 200° i ca. 15 minutter.
 
3. VINTERTABBOULEH, FORTSAT: Hæld 8 dl kogende vand over couscoussen i en skål, og lad den stå i 10 minutter. Tilsæt fintrevet citronskal og -saft, fintrevet appelsinskal, 1 spsk. olie, salt og peber, og rør rundt. Pil og hak rødløg helt fint. Skyl og hak persille fint, og hak pistacienødder groft. Bland rødløg, persille, pistacienødder, butternutsquash og tranebær sammen med couscoussen, og servér til kebabspyddene. 
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Gulerodstærte med bacon – Få opskriften her

Tirsdag: Sommerfugle-kylling med ovnbagte rodfrugter – Få opskriften her

Onsdag: Butterbean-pande med grønkål og æg – Få opskriften her

Torsdag: Burger med laksebøffer – Få opskriften her

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt