kartoffelsuppe
Hovedretter

Kartoffelsuppe med bacon og timian

Denne uges hverdagsopskrifter er nemme efterårsretter. Her får du opskriften på kartoffelsuppe med bacon og timian

Antal personer: 4

INGREDIENSER

1 skalotteløg
1 fed hvidløg
100 g smør til stegning
1 bagekartoffel, ca. 200 g
½ l hønse- eller grøntsagsbouillon
½ l sødmælk
saft af 1 citron
salt og friskkværnet peber

TILBEHØR

140 g bacon i skiver
½ bundt frisk timian
godt brød

Opskrift - sådan laver du kartoffelsuppe med bacon og timian

 
1. Kartoffelsuppe: Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Steg dem i smeltet smør i en gryde, til de er klare. Skræl kartoflen, og skær den i tern. Læg den i gryden sammen med bouillon og mælk. Bring gryden i kog, og lad kartoffelternene simre i 15-20 minutter, til de er møre. Blend suppen (gerne med en stavblender direkte i gryden), og smag til med lidt citronsaft, salt og peber.
 
2. Tilbehør: Steg baconskiverne på en tør, varm pande, til de er helt sprøde. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Bræk baconskiverne i små stykker, og drys dem på toppen af suppen sammen med lidt plukket timian. Servér suppen med brød til.