Hovedretter

Hakkebøffer med bønnesalat og ostegratinerede kartofler

Hakkebøffen er præcis, som du kender den, men kartofler og salat har fået lidt ekstra kærlighed. Her får du opskriften på hakkebøffer med bønnesalat og ostegratinerede kartofler.

Forberedelsestid: 1 t og 10 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

1 kg kartofler, evt. bagekartofler
2 spsk. olivenolie
Salt
100 g revet mozzarella
3 stilke frisk timian

Bønnesalat

400 g grønne bønner, evt. fra frost
1 rødløg

Honning-senneps-dressing

1 tsk. dijonsennep
1 tsk. flydende honning
1 spsk. hvidvinseddike
3 spsk. olivenolie
Salt og peber
1 bundt persille

Opskrift - sådan laver du hakkebøffer med bønnesalat og ostegratinerede kartofler

 
Ostegratinerede kartofler: Tænd ovnen på 200°. Skrub kartoflerne, og skær dem i tykke skiver. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, pensl med olie, og krydr med salt. Steg kartoflerne i ovnen i ca. 30 minutter. Drys med mozzarella og friskhakket timian. Sæt dem tilbage i ovnen, og steg dem i yderligere 5-10 minutter.
 
Bønnesalat: Kog bønnerne i letsaltet vand 2-3 minutter. Hæld vandet fra, og afkøl bønnerne med koldt vand. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver.
 
Honning-senneps-dressing: Rør sennep, honning og eddike sammen i en stor skål, og tilsæt olien lidt ad gangen. Krydr med salt og peber. Vend bønner og rødløg i dressingen, og drys med skyllet hakket persille. 
 
Form oksekødet til 4 bøffer, og krydr med salt og peber. Brun hakkebøfferne på begge sider i olie på en pande ved høj varme. Skru lidt ned, tilsæt smør, og steg bøfferne i 2 minutter på hver side. Tag dem af panden, og lad dem hvile i 2 minutter. Servér hakkebøfferne med bønnesalat og ostegratinerede kartofler.

Ugens andre opskrifter

Få indkøbslisten til hele ugen her

Mandag: Ærtesuppe med rejser og karse

Tirsdag: Kyllingefajita med peberfrugt, rødløg og grov avocadomos

Onsdag: Blomkålsgratin og spidskålssalat med æbler og brombær

Fredag: Hvid pizza med kartofler og bacon