Hovedretter

Grillet schnitzel med bagt græskar

Ugens mandagsopskrift er grillet schnitzel med bagt græskar. Få opskriften her

Grillet schnitzel med bagt græskar til 2 personer (35 min)

Græskar er noget af det skønneste som tilbehør i stedet for f.eks. kartofler. Her har jeg bagt dem hårdt, så de nærmest er karamelliserede.

INGREDIENSER
1 lille hokkaidogræskar
lidt olivenolie
lidt citronsaft
salt
lidt plukket timian

SCHNITZEL
2 skinkeschnitzler
olivenolie
salt og peber

TILBEHØR
1 citron
masser af sprød salat

Opskrift - sådan laver du grillet schnitzel med bagt græskar

1. Skrub græskarret; flæk det, og skrab kernerne ud med en ske. Kassér kernerne. Skær græskarret i både. Når græskarret er nyt, kan skrællen spises. Ellers skær den fra, når du spiser. Vend græskar med olie, citronsaft og salt, og bred det ud på bagepapir på en bageplade. Bag det ved 200° i 25-30 minutter, eller til det er mørt. Vend det varme græskar med timian inden servering.

2. Gnid schnitzlerne med lidt olivenolie, og grill dem på en varm grill eller grillpande i et par minutter, til de er gennemstegte. Krydr med salt og peber. Halvér imens citronen, og grill den med skærefladerne nedad.

3. Servér schnitzler med græskar, salat og varm citronsaft.

TIP: Vælg gerne salater med bitterhed til det søde græskar, f.eks. radicchio eller frisé.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

TIRSDAG: Pariserbøf med syltede rødbeder - Få opskriften her

ONSDAG: Fiskefilet med peberrodscreme - Få opskriften her

TORSDAG: Boghvede-otto med svampe og timian - Få opskriften her

FREDAG: Karry med lam og løgsauce - Få opskriften her