Hovedretter

Grillet kalve-carpaccio med basilikum-pesto

Servér med skøn hjemmerørt basilikumpesto

(4 personer)
1 stykke afpudset kalve-mørbrad eller -filet (eller oksefilet), 600-800 g
1 fed hvidløg
salt og grillpeberblanding
ca. 400 g små gode tomater
lidt olie
1 bakke fine små salatblade, f.eks. rucola
PESTO:
1 stor potte frisk basilikum
1 spsk. pinjekerner
1 lille stykke frisk parmesan, ca. 25 g
1 spsk. kapers
ca. 3 spsk. olie
salt og peber
citronsaft
ENDVIDERE:
høvlet parmesan
citronbåde
TILBEHØR:
grillede skiver flute eller italiensk brød
Gnid kødet med krydderier, og lad det trække i 1 time. Gril det ved indirekte varme, hvis det er muligt, i 2 minutter på alle 4 sider (fileten skal stege i 3 minutter pr. side). Tag det af varmen, og pak det i alufolie. Vend tomaterne med lidt olie, og steg dem i en alubakke samtidig med kødet. De må gerne få mørke pletter. Blend en pesto af basilikumblade, pinjekerner, parmesan, kapers og olie. Konsistensen må gerne være grov. Smag til med salt, peber og citronsaft. Skær kødet i tynde skiver, og bred dem ud på store tallerkener. Top op på midten med lidt salat og de stegte tomater, og dryp med pestoen. Pynt med masser af høvlet parmesan, og læg en citronbåd ved. Sæt evt. en god olivenolie på bordet, så man selv kan dryppe ekstra på kødet, og giv brødet til.

Vælg et stykke supermørt kød fra kalv eller okse, og gril det, så det stadig er rødt indeni. Så kan du lave denne lækre carpaccio lun eller kold med hjemmerørt pesto til.

RELEVANTE LINKS

Marengs med rosenvand og røde bær
Marengs med
rosenvand og
røde bær
Madplan til
hele ugen
Vin til grill-
maden
Læs mere om: