Hovedretter

Green curry med laks

Den krydrede og kokosduftende simreret laves ofte med kylling, men smager også vidunderligt med dampet laks. Her får du opskriften på green curry med laks

Tid i alt: 30 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

4 laksebøffer
1 løg
2 fed hvidløg
4 cm frisk ingefær
2 spsk. grøn karrypasta
2 tsk. olie til stegning, gerne kokosolie
1 dåse kokosmælk
½ l hønsebouillon
1 bundt grønne asparges
200 g aspargesbroccoli eller ½ broccoli
1 dåse bambusskud
saft af 1 limefrugt
3 spsk. fiskesauce

TILBEHØR

4 dl brune ris

TIL SERVERING

1 håndfuld kokosflager
1 håndfuld frisk basilikum, gerne thaibasilikum

Opskrift - sådan laver du Green curry med laks 

 

1. TILBEHØR: Kog ris efter anvisningen på pakken.

2. Tag laksen ud af køleskabet. Pil og hak løg. Pil hvidløg, skræl ingefær, og riv begge dele fint. Steg løg, hvidløg, ingefær og karrypasta i olie i en gryde i et par minutter. Tilsæt kokosmælk og bouillon. Knæk den træede bund af aspargeserne; skyl stænglerne, og skær dem i mindre stykker. Skyl broccoli, og tilsæt sammen med asparges. Afdryp bambusskud, og tilsæt. Læg laksebøfferne i overfladen af gryden, og lad dem dampe under låg i ca. 5 minutter, til de er gennemstegt. Smag retten til med limesaft og fiskesauce.

3. SERVERING: Anret ris og green curry med laks på 4 tallerkener, og top med kokosflager og plukket basilikum.

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Shepherd’s pie med græskar-kartoffelmos – Få opskriften her

Onsdag: Pitabrød med krydrede kikærter – Få opskriften her

Torsdag: Polenta med ristede svampe og chorizo – Få opskriften her

Fredag: Helstegt kylling med moderne broccolisalat – Få opskriften her

Læs mere om: