Hovedretter

Flæskestegssandwich med hjemmesyltet rødkål

Brug halvdelen af flæskestegen fra dagen før til en flæskestegssandwich på hverdagsmanér, hvor burgerbollerne er skiftet ud med mættende rugbrød. Her får du opskriften på flæskestegssandwich med hjemmesyltet rødkål.

Tilberedelsestid: 40 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

½ flæskesteg fra dagen før

Syltet rødkål:

½ frisk rødkål
1 spsk. smør til stegning
1 spsk. Balsamicoeddike
1 tsk. Sukker
Salt og peber

Til servering:

Rugbrød
Syltede agurker
4 spsk. god mayonnaise (gerne Miracle Whip)

Opskrift – sådan laver du flæskestegssandwich med hjemmesyltet rødkål

Tænd ovnen på 100°. Varm flæskestegen fra dagen før i ca. 10 minutter. Skær den i skiver.

Rødkål:
Snit rødkålen fint, og steg den i smør i en gryde, til kålen falder sammen. Hæld balsamico på, og smag til med sukker, salt og peber.

Servering:
Skær rugbrød i skiver, og rist dem. Smør med mayonnaise, og saml rugbrødssandwich med flæskesteg, rødkål og syltede agurker. Servér straks.

 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Ovnbagt torsk med fennikel og ris – få opskriften her

Tirsdag: Fillodejstarteletter med hønsekødsfyld og salat – få opskriften her

Onsdag: Shepherd’s pie med lam – få opskriften her

Torsdag: Flæskesteg med ovnbagte rodfrugter – få opskriften her