Anders Schønnemann
Hovedretter

Chili con carne

Chili con carne fungerer fint som sommermad i mit univers. Smagen er intens, og den lysegrønne, milde topping smager godt til det lidt stærke, ligesom en håndfuld små rucolablade ovenpå vil passe fint

Chili con carne til 4 personer

INGREDIENSER

500 g hakket oksekød (8-10 %)
3 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamico
1-2 tsk. røget paprika
2 tsk. stødt spidskommen
salt og kværnet peber
3 dl tør rødvin (gerne en krydret type)

ENDVIDERE
2 løg, finthakkede
2 fed hvidløg, hakkede
2 revne gulerødder
1 ds. hk. tomater
eller cherrytomater
1 dl hønse- eller kalvebouillon
1 ds. kidneybønner

TOPPING
1 moden avocado
2 dl skyr
1 fed knust hvidløg
citron-/limesaft
friskhakket koriander
limebåde

Opskrift - Sådan laver du chili con carne

1. Svits kødet i olien, og bliv ved med at røre, til det er helt grynet og brunt. Vær tålmodig, der må ikke være væde tilbage! Hæld balsamico over, og lad det dampe helt ind i kødet. Tilsæt krydderier og rødvin, og lad det simre under låg i ca. 40 minutter.

2. Svits løg, hvidløg og gulerødder godt, og hæld tomater og bouillon ved. Lad det småkoge i 10-15 minutter. Bland det i kødet, og smag det hele godt til. Lad bønnerne dryppe godt af, og vend dem i. Giv det hele 10 minutter.

3.Mos avokadoen, og rør med skyr og hvidløg. Smag det til. Vend koriander i, eller brug det til pynt. Servér retten med en god skefuld topping og en skive lime.

Lav selv din egen tomat-chili-ketchup - få opskriften her
 

Læs mere om: