Hovedretter

Burgere med lam og kikærter

Madplan for uge 36: Ugens mandagsopskrift er burgere med lam og kikærter. Få opskriften her

Burgere med lam og kikærter til 4 personer

Skift lidt af kødet i dine bøffer ud med kikærter. Det mætter og giver en god og anderledes struktur.

Tid: 30 minutter.
 
DET SKAL DU BRUGE
500 g hakket lammekød
salt og friskkværnet peber
1 dåse kikærter
5 spsk. friskhakket koriander
1 spsk. stødt spidskommen
1 spsk. rapsolie til stegning
 
FYLD
1 rødløg
100 g frisk babyspinat
4 tomater
½ squash
4 store grove burgerboller
1 dl ketchup 
4 spsk. god mayonnaise
 

Opskrift - sådan laver du burgere med lam og kikærter

 
1. Rør kødet sammen med salt og peber. Dræn kikærterne, mos dem let, og bland dem i farsen. Tilsæt koriander og spidskommen, og rør godt. Form farsen til 4 bøffer, og steg dem i olie på begge sider på en stor pande ved høj varme. Skru ned for varmen, og steg bøfferne, til de er netop gennemstegte.
 
2. Fyld: Pil løget, og skær det i tynde skiver. Skyl og nip spinaten. Skyl tomater og squash, og skær dem i tynde skiver. Rist bollerne. Smør underbollen med ketchup, og læg spinat, bøf, tomat og løgringe på. Smør overbollen med mayonnaise, og læg squash på. Saml burgeren, og servér straks. 
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Tirsdag: Dampet laks og quinoasalat med mango og mynte - Få opskriften her

Onsdag: Pizza med æg, pancetta og rosmarin - Få opskriften her

Torsdag: Kylling med chorizo i tortillapandekager - Få opskriften her

Fredag: Oksekød på spyd og coleslaw med rygeostdressing - Få opskriften her