Hovedretter

Burger på naanbrød med mynteyoghurt

Ugens tirsdagsopskrift er burger på naanbrød med mynteyoghurt. Få opskriften her

Burger på naanbrød med mynteyoghurt til 4personer

Lækker og anderledes burger. Kødet krydres med karrypasta og formes til aflange bøffer, der passer til naanbrødet.

INGREDIENSER

500 g hakket oksekød
2 spsk. rød karrypasta
salt og friskkværnet peber
olie til stegning
 
KARTOFFELBÅDE
3 store bagekartofler
1 spsk. spidskommen
1 tsk. tørret chili
¼ dl god olivenolie
 
MYNTETOPPING
1 hjertesalat
4 tomater
1 avocado
4 spsk. græsk yoghurt
1 spsk. friskhakket mynte
salt og friskkværnet peber
4 naanbrød
 
Opskrift - sådan laver du naanbrød med mynteyoghurt
 
1. Rør kødet med karrypasta. Krydr godt med salt og peber. Form til aflange bøffer, der passer til naanbrødene i størrelsen. Varm en pande med olie, og brun bøfferne godt på begge sider. Skru ned for varmen, og steg bøfferne helt færdige på begge sider.
 
2. Kartoffelbåde: Skyl kartoflerne, og skær dem i både. Fordel dem i et ovnfad, drys med spidskommen, chili, salt og peber, og dryp med olivenolie. Steg dem på øverste rille i en 200° varm ovn i 30 minutter, til de er gyldne og sprøde.
 
3. Myntetopping: Skyl salaten, og bræk den i grove stykker; skær tomaterne i skiver, og skær avocadoen i både. Rør yoghurt med mynte, salt og peber.
 
4. Lun naanbrødene, og smør mynteyoghurt på. Top med salat, tomat, avocado og bøf, og læg en spsk. myntedressing på toppen. Servér med kartoffelbåde.