Broccolifrikadeller med vilde ris og fetadip
Hovedretter

Broccolifrikadeller med vilde ris og fetadip

Der er masser af smag i den cremede fetadip, der får resten af måltidet til at stråle. Her får du opskriften på broccolifrikadeller med vilde ris og fetadip

Forberedelsestid: 30 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

250 g edamamebønner uden bælg, fra frost
1 lille broccoli
1 løg
3 fed hvidløg
1 håndfuld bredbladet persille
1 tsk. salt
2 æg
75 g feta
2 spsk. olivenolie til stegning

FETADIP

75 g feta
2 dl græsk yoghurt 10 %
2 spsk. olivenolie
2 spsk. citronsaft

TILBEHØR

4 dl vilde ris
150 g grønne bønner
olivenolie til stegning
salt og friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du broccolifrikadeller med vilde ris og fetadip 

 
1. Tilbehør: Kog ris efter anvisningen på pakken. Skyl og nip bønnerne. Lynsteg dem i olie på en pande. Krydr med salt og peber.
 
2. Broccolifrikadeller: Hæld kogende vand over edamamebønnerne i en sigte, så de tør op. Skyl broccoli, og del den i små buketter. Pil løget, og skær det i både. Pil og pres hvidløg. Blend edamamebønner, broccoli, løg, hvidløg, skyllet persille, salt og æg sammen i en foodprocessor til en fast masse. Rør smuldret feta i. Steg broccolimassen som frikadeller i olie på en pande, til de er gyldne og faste.
 
3. Fetadip: Blend feta, græsk yoghurt og olivenolie sammen i en blender. Smag til med citronsaft. Servér dippen til broccolifrikadeller, ris og grønne bønner.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Fiskesuppe med knoldselleri og fennikel - Få opskriften her

Tirsdag: Asiatisk nudelsalat med and - Få opskriften her

Torsdag: Græsk bønnefad med tzatziki - Få opskriften her

Fredag: Kyllingelår med knuste kartofler og pesto - Få opskriften her