Hovedretter

Aspargestærte med bresaola og kartoffelsalat med oliven

Madplan for uge 25: Ugens torsdagsopskrift er aspargestærte med bresaola og kartoffelsalat med oliven. Få opskriften her

Aspargestærte med bresaola og kartoffelsalat med oliven til 4 personer

Når det skal gå ekstra stærkt, er det ingen skam at ty til en rulle færdig tærtedej fra supermarkedets køledisk. 
 
Tid: 30 minutter. Ovntid: 30 minutter. 
 
DET SKAL DU BRUGE
1 rulle tærtedej
1 bundt asparges
6 æg
1 dl piskefløde
1 spsk. tørret oregano
salt og friskkværnet peber
2 spsk. soltørrede tomater i olie
100 g bresaola (lufttørret okseinderlår)
100 g revet ost
 
KARTOFFELSALAT
500 g små kartofler
½ bundt bredbladet persille
½ bundt løvstikke
4 spsk. olivenolie
2 spsk. hvid balsamicoeddike
4 spsk. sorte oliven
 

Opskrift -sådan laver du aspargestærte med bresaola og kartoffelsalat med oliven

 
1. Tænd ovnen på 200°. Beklæd en tærteform med bagepapir, og læg tærtedejen i formen. Skyl asparges, og bræk den nederste, træede ende af. Pisk æg sammen med fløde, oregano, salt og peber. Hæld æggeblandingen i tærteformen. Fordel asparges og soltørrede tomater i æggeblandingen. Riv bresaola i strimler, og fordel det på tærten. Drys med revet ost. Bag tærten i ovnen i ca. 30 minutter, til den er gylden og sprød.
 
2. Kartoffelsalat: Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand i 12-15 minutter. Skær kartoflerne i både. Skyl og hak persille og løvstikke. Hæld olie og eddike over kartoflerne, og vend krydderurter og oliven i. Servér kartoffelsalaten til den lune tærte.
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Marineret kylling med spidskålssalat og krydrede mandler – Få opskriften her

Tirsdag: Hakkebøf med stegt spidskål og løvstikkekartofler – Få opskriften her

Onsdag: Stegt havtaskefilet og pasta med squash – Få opskriften her

Fredag: Kalveculotte med bønnesalat og bulgur med pesto – Få opskriften her

Få indkøbslisten til hele ugen her