Hovedretter

Andeschnitzler på orange mos

Skal det være rigtig nemt og hurtigt, så prøv ”andeschnitzler”, som bare skal stege i 2 minutter på hver side. Jeg steger fedtet med for smagens skyld, men skærer det fra på tallerkenen. Giv den skønt krydrede mos til, og lav højst retten til 4 personer, da det ellers er svært at styre stegningen

Andeschnitzler på orange mos til 2 personer

INGREDIENSER

1 andebryst
salt og peber
lidt nippet frisk timian
2 tsk. olie
 
MOS
ca. ½ hokkaidogræskar (300 g renset vægt)
olie eller smør, 15 g
1½ tsk. aromatisk karry
1 spsk. friskrevet ingefær
3 forårsløg, fintsnittede
1 stort syrligt æble, groftrevet
1 lille bøtte brøndkarse
 
Opskrift - sådan laver du Andeschnitzler på orange mos
 
1. Skær andebrystet i 1-1½ cm tykke skiver på langs. Læg dem på et bræt, og krydr med salt, peber og hakket timian. Dæk dem til, og lad dem få stue/køkkentemperatur (er de for kolde, er de svære at lynstege).
 
2. Skræl græskarret; fjern kernerne, og skær det i store terninger. Kog dem møre i vand i ca. 10 minutter. Hæld vandet fra, og mos græskarret. Varm olien/smørret op i en anden gryde. Svits hurtigt karry og ingefær, og kom forårsløg og revet æble i. Rør i 1-2 minutter. Tilsæt mosen, og varm det hurtigt igennem under omrøring. Smag til med salt og peber og måske mere revet æble og ingefær. Sluk.
 
3. Varm en pande godt op med olie, så den virkelig er varm. Steg anden i 1-2 minutter på hver side. Skindet giver smag, men bliver ikke sprødt! Anret kødet på mosen, og drys med masser af
brøndkarse.
 
PRØV OGSÅ: Stegt and i østerssauce - Få opskriften her
 
Læs mere om: