Hovedretter

Andelår med ristet rosenkålssalat

Dårlige minder om rosenkål forsvinder, så snart du smager denne salat med ristet rosenkål, hasselnødder, appelsinskal og parmesan. Her får du opskriften på andelår med ristet rosenkålssalat

Andelår med ristet rosenkålssalat 

Tid: 30 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
2 andelår
salt og friskkværnet peber
smør til stegning
 
 
ROSENKÅLSSALAT
50 g hasselnødder
500 g rosenkål
1 spsk. smør til stegning
skal af 1 usprøjtet appelsin
salt og friskkværnet peber
30 g parmesan
 
 
TIL SERVERING
godt brød
 
 

Opskrift - sådan laver du andelår med ristet rosenkålssalat 

1. ROSENKÅLSSALAT: Rist hasselnødder på en tør pande, og hak dem groft. Skyl rosenkål, skær bunden væk, og skær rosenkålen i kvarter. Rist dem i smør på panden, til de er flot gyldne. Riv appelsinskal over, og krydr med salt og peber. Anret rosenkålsalaten på et fad, og riv parmesan over. Drys med de hakkede hasselnødder.
 
2. Rids skindet på andelårene let med en skarp kniv, og krydr godt med salt og peber. Steg først andelårene på skindsiden i lidt smør på en pande, til skindet er sprødt og gyldent. Vend dem, og steg dem på den anden side i ca. 5 minutter, til de er let rosa indeni. Lad andelårene hvile i 10 minutter.
 
3. SERVERING: Servér ande­lårene med rosenkålssalat og brød til.
 
Læs mere om: