
Hjemmelavet rabarberis lavet på græsk yoghurt
23. april 2014Når de første spæde skud rabarber titter op af jorden, så ved man, at foråret er på vej.
Rabarber er i sig selv ret sure, så de skal sødes en del. Men husk at smage til undervejs, for det er meget forskelligt, hvor sure rabarberne er.
Denne opskrift er nem og hurtig at lave. Du kan også lave rabarberis uden en ismaskine, men så skal du huske at røre i den mindst hver halve timer, mens den fryser.
Rabarberis
Tid: 15 min + indfrysning
6 portioner
Det skal du bruge til rabarberis
300 g rabarber
200 g sukker
½ stang vanilje
200 g græsk yoghurt 2%
Sådan laver du rabarberis
1. Bring snittet rabarber, sukker og vanilje langsomt i kog og lad det koge, til rabarberne er møre.
2. Passer rabarberne gennem en sigte, tag vaniljestangen op og lad mosen køle helt af.
3. Rør rabarbermosen sammen med yoghurt og frys isen under jævnlig omrøring.
Galleri: 15 lækre opskrifter med rabarber
Kan du heller ikke få nok af rabarber? Så klik dig igennem galleriet med 15 dejlige opskrifter med rabarber, og lad dig inspirere til mange skønne retter med rabarber: