
Mad
Hjemmelavet is på pind med hindbær og hvid chokolade
5. juli 2017af Gitte Heidi Rasmussen
Foto: Betina Hastoft
Lav læskende hjemmelavet is på pinde med hindbær og hvid chokolade i en lidt sundere og lettere version med græsk yoghurt i stedet for fløde.
Tid: 15 min. + indfrysning
75 g hindbær
1 spsk. limesaft
50 g sukker
200 g græsk yoghurt 2 %
Ispindeforme
Træpinde
40 g hvid chokolade
Sådan laver du hjemmelavet is på pinde med hindbær:
Vend bærrene i limesaft og sukker og lad dem trække lidt.
Bland frugten med yoghurt og fordel massen i fire ispindeforme. Stik en træpind i hver og sæt isen i fryseren, til den er helt frossen.
Hak og smelt chokoladen over vandbad.
Tag isene op af formen, dyp spidsen af hver enkelt is i den smeltede chokolade og nyd straks, eller læg isene tilbage i fryseren.
Fordi isen er lavet med græsk yoghurt i stedet for fløde, indeholder den mindre fedt og færre kalorier.
Prøv også hjemmelavet is lavet på græsk yoghurt med jordbær og hyldeblomst
Energi pr. person: 190 kcal. Fordelt på: fedt 24 %, protein 14 %, kulhydrat 62 %