
Forretter
Tigerrejer med mynteolie
27. juli 2012af Camilla Zarah Lawes
Foto: Columbus Leth
Opskriften er en del af en komplet gæstemenu med lækre grillerier og sommerdrinks. Her får du opskriften på tigerrejer med mynteolie
Skaldyr på grill er en sikker vinder. Her er det de store tigerrejer med en skøn mynteolie.
Tigerrejer med mynteolie - det skal du bruge:
16 tigerrejer
havsalt og friskkværnet peber
Mynteolie:
1 lille bundt mynte
1 dl rapsolie
havsalt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Blanchér myntebladene i spilkogende saltet vand i 2 sekunder, og afkøl dem i iskoldt vand. Vrid mynten fri af væde, og blend den til en fin puré med olie, salt og peber i ca. 3 minutter. Pil din tigerrejer, og skær dem fra den tykke ende halvt ned mod halespidsen. Fjern tarmstrengen, og pensl med mynteolie. Gril dine tigerrejser i 1 minut på hver side.
TIP: Server gerne en god hvidvin til dine tigerrejer.