Svampestuvning på ristet brød med krydderurtesalt til 4 personer
INGREDIENSER
300 g kantareller
1 skalotteløg
25 g smør til stegning
2 dl piskefløde
saft af 1 citron
1 bundt bredbladet persille
salt og friskkværnet peber
KRYDDERURTESALT
6 spsk. purløg
1 bundt basilikum
1 bundt kørvel
4 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamicoeddike
salt og friskkværnet peber
TIL SERVERING
6 skiver brød
Opskrift - sådan laver du svampestuvning på ristet brød med krydderurtesalt
1. Børst kantarellerne fri for jord, og skyl dem evt. let. Pil løget, og hak det fint. Smelt smørret på en pande, og steg løg-et, uden at det tager farve. Læg kantarellerne på panden, og steg dem ved høj varme. Hæld fløden på, og skru ned for varmen. Tilsæt citronsaft. Lad stuvningen koge ind i 10-12 minutter, til den er cremet. Nip bladene af persillen. Skyl dem, og tør dem godt. Hak dem fint, og vend dem i stuvningen. Smag til med salt og peber.
2. Krydderurtesalt: Hak purløg fint. Nip bladene af basilikum og kørvel. Bland krydderurt-erne med olie, balsamico, salt og peber.
3. Servering: Anret svampestuvningen i dybe tallerkener med krydderurtesalat og ristet brød til.
Opskriften er den del af en komplet gæstemiddag bestående af svampestuvning, fasanbryst og bagte æbler. Til hovedret og dessert anbefaler vi
Fasanbryst med parmaskinke og speltotto med rødder – få opskriften her
Bagte æbler med mandler og nødder – få opskriften her